Der er tidspunkter, hvor 40-årige Tea Lund Hammershøj spørger sig selv, hvad hun egentlig har gang i – og hvad det hele skal ende med.
Det kræver et vist mod og en hel del viljestyrke at kvitte jobbet som projektleder i en interesseorganisation, vinke farvel til den faste månedsløn og bevilge sig selv en pause i arbejdslivet – uden noget, der minder om udsigten til et nyt job.
Men det er kun en gang imellem, at hun tvivler.
Dybt nede i maven er den kroniske følelse af stress erstattet af små flaksende sommerfugle, en fornemmelse af lykke og frihed og en tro på, at der findes et bedre arbejdsliv et eller andet sted derude.
