Den første mandag i det nye år indleder vi med en gåtur. Tirsdag sætter vi ’mål for 2023’, ligesom der er krea- og hyggekrog med holdlederne Tanja og Gitte. Onsdag er det fælles samtaleemne ’min drømmebil’, og torsdag gør vi rent. Alle aktiviteter laves som altid ’sammen – hver for sig’.
Sådan lød det i sidste uges programoversigt for de knap 700 medlemmer af Det Digitale Værested.
Det er snart tre år siden, at Mette Frederiksen (S) 11. marts 2020 lukkede Danmark ned. For mange af os lyder statsministerens retorik om »at være sammen hver for sig« som et ekko fra en fjern, glædesløs tid med tomme gader, lukkede skoler, distance og isolation. Men for brugerne af Landsforeningen af Væresteders facebookgruppe giver sætningen til stadighed mening. Og fællesskabet, netværket og aktiviteterne i Det Digitale Værested udfylder hver dag deres udfordrede liv med præcis det samme: mening.
Eller som Annemarie Andreasen, der har været fast bruger fra begyndelsen, formulerer det:
