Den dag Kayla fyldte 18, stod hun på gaden igen.
Det var ikke, fordi hun ikke havde prøvet det før. Siden hun var fire år, havde hun boet i tre forskellige plejefamilier og på tre opholdssteder, og da hun som 17-årig ikke længere kunne være på det sidste opholdssted, boede hun i månedsvis på gaden.
»Jeg sover rundt omkring, hos venner, på legepladser og i lufthavnen. Jeg sidder ude på toiletterne i lufthavnen og følger med i min online-undervisning, for jeg har altid passet min skole«.
Til sidst får hun hjælp til at kæmpe sig til en plads i en ungdomshybel. Hun oplever selv, at det kun er, fordi krisecentret Joannahusets støtteperson tager med til møde med sagsbehandleren, at det omsider lykkes.
