På spillestedet ’Operaen’ er der skruet så højt op for lyden af colombiansk jazz, at bassen sætter sig som stød i kroppen hele vejen op til tredje sal. Heroppe sidder fire christianitter i en lejlighed og ryger smøger og følger med i strømmen af mennesker, der drysser ind ad hoveddøren. Lejlighedens tidligere beboer er død, og nu er der åbent hus. Det er naboerne, der sidder og ryger. De deler fællesarealer med den ledige lejlighed, og det er ikke ligegyldigt for dem, hvem der flytter ind.
»Det skal være en, der ikke klager over musikken. Det er også vigtigt, at man ikke har forbindelse til det, der foregår dernede«, siger en af naboerne og kaster hovedet i retning af et vindue, hvorfra man kan se direkte ned i Pusher Street.
Lejligheden er fyldt med bøger, malerpensler og lp’er. Til gengæld er der hverken etableret varme eller bad, og de fleste vinduesruder er knust. En kommende beboer skal være klar på at give lejligheden en kærlig hånd. Det bliver sværere og sværere, mener en af naboerne.
»Engang kunne man få lov at være på bistand og arbejde nede på Loppen for syv kroner i timen. Det kan man ikke længere. Nu har samfundet fået så travlt«, siger han med overkroppen halvt ude ad et af vinduerne i et forsøg på at holde cigaretrøg ude af rummet.
