Han lader det kogende vand dryppe langsomt ned i det keramiske kaffefilter. Duften breder sig. Han skænker den mørke, varme væske i en stor kop. Den er af hærdet glas, så han kan ramme den helt rigtige farve, når han hælder havremælken i.
Imens må de tre børn på 2, 5 og 13 år lege med lego eller se morgenfjernsyn. For deres far skal en stund sidde i sin lænestol og kigge ud gennem de store vinduer i parcelhuset i Brabrand ved Aarhus. Han skal have 10 minutter. Hvor han udelukkende nyder sin kaffe.
Det kan lyde mærkeligt, men 41-årige Helge Christensen mener, at kafferitualet gør ham bedre til sit arbejde som socialpædagog for børn med autisme.
»Kaffen er en gave, jeg giver til mig selv«, siger han, »det er en smutvej«.
