I 2021 havde Flemming Nielsen været skoleleder og mellemleder i 13 år. Han havde passeret de 50 år, havde ansvaret for knap 100 ansatte, han var vellidt og vellønnet. På sit landssted i Glumsø på det sydlige Sjælland boede han med sin hustru og parrets tre børn, hvis de da ikke lige var taget i sommerhus. På overfladen, på Linkedin- og Facebook-profilen: What’s not to like?
Men efter mange år med konstant travlhed og ansvar på jobbet var der i Flemming Nielsens sind opstået en tvivl. På den ene side frygtede han, at den høje hastighed ville gøre ham syg af stress, hvilket han har set mange eksempler på omkring sig. Og så var han naget af dårlig samvittighed over ikke at være nok til stede derhjemme med sin familie. Ikke bare fysisk til stede, men mentalt.
På den anden side var han som skoleleder ansvarlig for 100 ansatte, og dem kunne han jo ikke bare lade i stikken. Dilemmaet vendte han med sin dengang 19-årige søn:
»Jeg sagde til ham, at det var svært at sige op, fordi jeg syntes, det var at svigte 100 medarbejdere. Så sagde han: »Men far, hvad betyder det at svigte dem, hvis du svigter os ved at blive?«. Der gik det op for mig, at den ansvarsfølelse over for jobbet og medarbejderne jo ikke betød en skid. Nu skulle jeg til at være noget for dem, der betød allermest for mig«, refererer den i dag 53-årige Flemming Nielsen.
