En ung mand er blevet løsladt fra fængslet. Nu går han rundt i Mjølnerparken og truer håndværkerne. Nørrebros smertensbarn skal forvandles fra hård ghetto til et attraktivt boligområde, så flere velbeslåede danskere med pæne stamtavler kan flytte ind, og der kan blive tyndet ud i antallet af beboere med anden etnisk herkomst. Men den hjemvendte søn gider ikke se på håndværkere, der i øjeblikket hamrer og borer og larmer i de barndomsgårde, hvor han tog sin uddannelse og blev erklæret egnet til fængslet, og han har flere gange truet med at hente noget, der kan slå dem ihjel, hvis de ikke skrider.
»Vi tager fat i ham. Hvis ikke han holder op, sætter vi hans forældre ud af deres lejlighed«, siger Søren Wiborg. Han er genhusningschef hos det almennyttige boligselskab Bo-Vita, der ejer Mjølnerparken, og holder morgenmøde med entreprenøren. Men den unge trusselsparate mand er ikke den eneste, der er træt. Mjølnerparken er træt.
»Før var de bare trætte af Mjølnerparken, trætte af kriminaliteten. Nu er de trætte af byggerod, af mudder, at der bliver lukket for vandet, at der bliver lukket for strømmen, at de skal flytte, og de, som engang skal tilbage, er trætte af, at de først skal flyttes ud og så om otte til ti måneder flytte hjem igen«, siger Søren Wiborg, da Politiken første gang besøger Mjølnerparken.
Ledelsen i det almennyttige boligselskab Bo-Vita, der ejer Mjølnerparken, var ellers erklærede optimister. Det skulle nok gå. Det ville næppe blive nødvendigt at tvangsflytte beboere, når Nørrebros smertensbarn skulle renoveres. Det skulle foregå så hensynsfuldt som muligt. De sagde det her i avisen i 2019, og det lød, som om de troede på det.
