Hun var 10 år, da hun første gang tabte selvkontrollen til skærmen. Som 14-årig gik hun i panik, da der pludselig ikke var internet. Efter at have skrottet TikTok er Annika Lykke Hansen nu kun afhængig af Instagram.
Annika Lykke Hansen har lagt sin iPhone på havebordet. Med bunden i vejret, så de konstante notifikationer og beskeder ikke distraherer hendes opmærksomhed. Telefoncoveret er gennemsigtigt, og det tynde plastiklag bruger hun til at holde på sine værdier: Kørekort, Rejsekort, 200 kroner i kontanter og oppe i hjørnet et pasfoto af sin mor i en ung version.
Det er et kommunikationsredskab og en pung i et. Men det vil være forfejlet at omtale telefonen som bare en ting. For hun føler den som en del af sit 18-årige legeme.
»Jeg kan ikke sove uden den. Det er virkelig narkoman-agtigt, men det kan jeg ikke. Jeg har prøvet så mange gange at lægge telefonen ude i gangen, men jeg kan ikke finde ro, og jeg går altid ud og henter den igen. Jeg kan bare ikke. Det er, som om den er en del af mig«.
Hun kører hånden gennem sit lange lyse hår. Så brummer iPhonen. I refleks på den vibrerende telefon griber Annika ud og tager den i hånden, men stopper sig selv og sætter den på lydløs i stedet. Hendes fokus flygtigt stjålet, men nu er hun tilbage, nærværende i samtalen med et vedholdende blik i de blå øjne.
I panik
Den første smartphone fik hun i 5. klasse. En iPad fik hun allerede i 3. klasse som 10-årig. Ikke af sin mor, men fordi folkeskolen delte dem ud til alle elever.
»Da jeg fik den, begyndte jeg at spille ’Subway Surfer’ rigtig meget. Jeg vågnede altid virkelig tidligt om morgenen, klokken 06.00 måske, fordi jeg vidste, at iPad’en lå lige ved siden af sengen, og så kunne jeg spille. I weekenden lavede min mor en regel om, at jeg skulle stå op og gå ud og spise morgenmad, før jeg måtte bruge min iPad«, griner hun.
Hurtigt efter kom hun på Snapchat som sit første sociale medie, hvor klassekammeraterne sendte fjollevideoer til hinanden. Så på Musical.ly, hvor de 10-årige børn delte musik- og dansevideoer med hinanden.
Som 14-årig begyndte hun at blive kritisk over, hvad telefonen og de sociale medier gjorde ved hende. På en familietur til Polen, var der ikke internet på hotellet, og Annika »gik i panik«. Nu ville hun miste sine ’streaks’. Det er en virtuel belønning, som Snapchat har indført for at fastholde brugerne på sin platform.
Når man har været i daglig kontakt med en person i syv dage i træk, har man et streak på 7. Annika husker, hvordan der var social status i at have så høje streaks som muligt og med så mange som muligt. Det var ikke usædvanligt med kammerater, der havde streaks på 2.000.
»Det er jo sådan nærmest tvangstanker, at man skal ind og holde sine streaks ved lige. Jeg kan huske, jeg efter panikken blev lettet over, at jeg nu ikke længere havde de streaks. Jeg stoppede op og tænkte, hvor er det sindssygt det her, og hvor har Snapchat dog regnet den ud«, siger Annika, der efter samtaler med sin mor forlod det sociale medie efter oplevelsen.
Verden efter 1914
Det er dagen før Annikas afsluttende studentereksamen på Sorø Akademi, og hun har lidt bange anelser. Inde på stuebordet ligger en stabel bøger: Nederst ’Verden efter 1914’, øverst ’Overblik – verdenshistorie i korte træk’. Hidtil har hun i oldtidskundskab, dansk og sin store SRP-opgave fået lutter 12-taller, og hun kigger ind i at få studenterhuen på med et snit på den sjove side af 10.
Foto:
Jens Dresling
Annika Lykke Hansen i gang med at læse til eksamen i hjemmet i Sorø.
Blandt danske gymnasieelever har en stor trend på det sociale medie TikTok i foråret og forsommeren været at forudsige sine karakterer, dele dem med alle, sammenligne, kommentere, like. Det har Annika Lykke Hansen dog kun registreret fra sin kærestes skærm. Selv har hun ikke leget med, for det er nu to måneder siden, at hun slettede TikTok fra sin telefon.
Længe holdt hun sig væk fra TikTok, men alle hendes venner var der jo, så i starten af 3. g hentede hun appen. Efter et halvt år nåede hun frem til, at hun ikke kunne styre forbruget. Sit misbrug.
»Jeg har aldrig før prøvet noget, der slugte min tid så meget. Det er meget skræmmende. Man sidder bare og kigger på sådan nogle små videoer, og så er der gået halvanden time. Uden man anede det«, siger Annika Lykke Hansen, der prøver at forklare, hvad der drog.
Man sidder bare og kigger på sådan nogle små videoer, og så der gået halvanden time
Annika Lykke Hansen
»Der var humor og unge piger med god stil, som jeg kunne kigge på. Og sådan ’hende der kender jeg sgu da’. Og så ind på hendes profil, og ’Gud, hun har fået en kæreste’. Og så går man ind på hans profil...«.
Selv om hun har holdt sig væk fra TikTok i et par måneder, ønsker hun at skære yderligere ned på telefonforbruget. En Megafonmåling for Politiken viser, at det er knap halvdelen af alle danskere over 18 år, der som Annika ønsker at bruge mindre af deres fritid på skærmen.
7-8 timer på mobilen hver dag
Vi kigger på ’indstillinger’ i hendes iPhone, hvor man kan se sin skærmtid. 2,14 timer er hendes daglige snit den seneste uge. Hun får et skeptisk udtryk i ansigtet. Det er ikke normalbilledet. Trykker videre. Det daglige snit var 4 timer og 29 minutter i sidste uge. Det giver lidt mere mening.
»Jeg tror, det er lidt svingende, fordi der har været læseferie nu. Så har jeg i perioder brugt min computer rigtig meget i stedet«.
Omkring 5 timer om dagen vil nok være hendes nye normal. I tiden med TikTok var det helt galt, siger hun og ryster på hovedet, så de runde guldøreringe sætter i svingninger. 7-8 timer om dagen, gætter hun på.
Foto:
Jens Dresling
For to måneder siden slettede Annika Lykke Hansen appen TikTok fra sin telefon.
I læseferien har hun haft ekstra meget brug for at fordybe sig i pensum, og så har hun lagt telefonen til side, vendt den på hovedet og slukket for notifikationerne. Men hun kan ikke holde sig væk fra Instagram. Hun kalder det »FoMO« – Fear of Missing Out – frygten for at gå glip af noget.
»Så snart vækkeuret (på telefonen, red.) ringer, sætter jeg mig op og skynder mig at tjekke Instagram. Og når jeg så er vågnet ordentligt, tjekker jeg Instagram igen. Fordi jeg har glemt, at jeg lige har tjekket det. Og så kigger jeg på ting, jeg lige har set. Det er sådan en helt stressting«.
Hun bruger Messenger-appen til at at kommunikere med sine venner, men derudover er det næsten udelukkende Instagram. Stort set hele hendes medieforbrug ligger i Instagram-feedet. En gang imellem bruger hun DR’s platform, men det er mest til serier, som hun ser fra sin bærbare computer.
Selv om telefonen sluger meget af hendes fritid, har Annika Lykke Hansen stadig tid til at engagere sig. I sine to ældre søskende, venner, kæresten og så i Sorø Ungdomsprojekt, der samler unge fra den midtsjællandske kommune til sociale aktiviteter. Her har hun været med siden 8. klasse og blev formand i 2. g.
Kunsten at læse en bog
Sorø er en lille by med 8.000 indbyggere og kun én bar, hvor gennemsnitsalderen er betragteligt højere end Annikas 18 somre. Det er »sådan en by, hvor gamle mennesker kommer til og siger ’ej, hvor er du heldig, du er vokset op her’ – og så synes man ikke selv, det er så fedt«.
Så efter studenterfester, Roskilde Festival og sommerferie svæver Annika ud. Først på guideskole på Mallorca, hvor hun for første gang skal være væk fra sin mor i mere end en måned. Dernæst videre ud som guide et ukendt sted i verden i et halvt år.
Inden da har hun et lille delmål for denne sommer: At læse en bog igen.
»Jeg læste rigtig meget, da jeg var lille, men jeg har ikke læst en bog i mange år. Fordi jeg synes, at det er kedeligt og har så mange andre ting at tage mig til. Men det vil jeg gerne til at prioritere noget mere«.
Tror du, at du kan?
»Nej, når du spørger så direkte, så ved jeg ikke, om jeg kan. Det må jeg jo se. Jeg kan godt begynde... men om jeg reelt kommer til at læse en hel bog, det ved jeg faktisk ikke, om jeg har koncentrationsevnerne til. Så skal den fandeme være spændende«, griner hun.
Om jeg reelt kommer til at læse en hel bog, det ved jeg faktisk ikke, om jeg har koncentrationsevnerne til
Annika Lykke Hansen
Stribevis af eksperter i ind- og udland problematiserer, hvordan de konstante distraktioner og techgiganternes adfærdsdesign fastholder brugernes opmærksomhed på de sociale medieplatforme og udfordrer menneskets evne til at koncentrere sig om at læse bøger eller andre kognitivt krævende opgaver.
I en ny Megafon-måling for Politiken og TV 2 giver knap hver femte, 18 procent, udtryk for, at de har mistet interessen for at læse litteratur, hobbyer eller andre aktiviteter, fordi de bruger mere tid på skærmen. Også 18 procent siger, at de fornemmer, de har fået sværere ved at fordybe sig i forhold til tidligere på grund af brugen af deres skærm.
Nye koder
Annika har flere gange slettet sin Instagramprofil i frustration over at være så fanget. Efter et stykke tid åbner hun en ny igen. Hun var 12-13 år, da hun kom på platformen, og hun erindrer, at det var »sygt fedt« endelig at komme på. Der var social status i at være der.
»Inden jeg kom på, kan jeg huske, at jeg en gang imellem sad i bussen og bare trykkede på min slukkede telefon, så det lignede, at jeg var på Instagram og likede ting. Da jeg endelig kom på, syntes jeg, det var mega sejt«.
For Annika Lykke Hansen og hendes nærmeste venner er det i dag blevet kikset at gå op i streaks. Når de er sammen, lægger de telefonerne til side med bunden i vejret.
»Vi sidder ikke og tjekker telefonen, ligesom min mor nogle gange scroller på Facebook, når vi er sammen. Det er, som om den ældre generation har lidt sværere ved det. Når de får en besked, så ignorerer de den ikke, selv om vi jo lige sad og kiggede hinanden i øjnene. Det forstyrrer fuldstændig samtalen, og jeg synes, det er lidt flabet. Når ældre mennesker får en besked, så bliver de helt distraheret, fordi det jo er så spændende«.
Annika Lykke Hansen fik sin studenterhue på med et 10-tal i Historie.
Foto:
Annika Lykke Hansen
Under Annika Lykke Hansens studenterkørsel tog hun en selfie.
