Silke Juul Dahl kunne ikke forstå, hvorfor hun havde det så dårligt

Første gang Silke Juul Dahl forsøgte at tage sit liv, var hun 16 år.

»Det eneste, jeg kan huske, er en generel følelse af ikke rigtig at passe ind. Og at have det rigtig svært mentalt«.

Dengang forstod hun ikke, hvorfor hun havde det så dårligt. Men i dag, når hun ser tilbage, ved hun, at det var, fordi hun var transkønnet og konstant prøvede at undertrykke det.

Hun var medlem af en ro- og kajakklub, og en morgen, hvor hun ikke havde timer i gymnasiet, roede hun ud på havet og lod sig vælte i med vilje.

Nogle andre roere så hende, kom over og spurgte, om »hun nød det gode vejr eller hvad?«. Ret hurtigt kom hun derfor op i kajakken igen, roede hjem og sagde det ikke til nogen.

»Det var ikke særlig gennemtænkt. Men det var første gang, jeg havde den der ligegyldighedsfølelse og bare var klar til at ligge i vandet, indtil det var slut«, siger hun.

Silke Juul Dahl har forsøgt at tage sit liv tre gange. Det er hun som transkønnet ikke alene om. Der er netop kommet en ny undersøgelse, som viser, at transkønnede personer forsøger at tage deres liv næsten otte gange så ofte som resten af befolkningen. Og de ender med at dø af selvmord 3,5 gange så ofte som ikketranskønnede.

Lederen af projektet er Annette Erlangsen, programchef ved Dansk Forskningsinstitut for Selvmordsforebyggelse, Region Hovedstadens Psykiatri, og undersøgelsen er netop blevet publiceret i et af verdens førende sundhedsvidenskabelige tidsskrifter, Jama.

Makeup i smug

Første gang det gik op for Silke Juul Dahl, at hun var fanget i et forkert køn, var hun syv år og havde en veninde på besøg.

De var lige kommet hjem fra skole. Veninden havde taget noget makeup med og lagde noget rød læbestift på hende og bagefter lidt øjenskygge. Silke Juul Dahl kunne instinktivt mærke, at hun følte sig tilpas i det.

»Jeg havde bare lyst til at gøre mere af det, så vi endte med at gå hjem til hende for at prøve hendes kjoler og nederdele«.

Over de næste par år gjorde de det flere gange i smug. Silke Juul Dahls mor arbejdede om natten og sov ofte i løbet af dagen. De kunne derfor nemt gøre det uden at blive opdaget.

»Jeg ved ikke, om jeg skammede mig over det, men jeg ville gerne holde det hemmeligt«, siger hun.

Det hele foregik lidt legende i folkeskolen, men det ændrede sig, da hun begyndte i gymnasiet.

Det blev en meget forvirrende tid for Silke Juul Dahl. De fleste af hendes jævnaldrende var kommet i puberteten. Folk begyndte at »få skæg, hår nogle steder, og ting begyndte at vokse«. Og det havde hun det meget underligt med.

»På det tidspunkt vidste jeg ikke rigtig, at jeg var trans. Men jeg vidste, at jeg gerne ville have et feminint kønsudtryk, og at jeg kunne ikke forstå, hvorfor jeg ikke fik bryster«.

Når hun ser tilbage, kan hun se, at hun følte en »gender envy«, altså en jalousi over, hvordan pigerne ud. Men dengang forvekslede hun følelserne med tiltrækning, selv om hun ellers hidtil havde troet, at hun var homoseksuel.

Derfor var det også en meget maskulin periode for hende. Hun fandt ud af, at hun kunne tiltrække kvinder, og at hun fik social anerkendelse for det.

Hun var også meget trans- og homofobisk i den periode. I en biologitime snakkede nogle af pigerne om, hvordan man skulle kigge på sine negle, hvis man var feminin eller maskulin.

»Det havde jeg slet ikke lyst til at prøve, fordi hvad nu hvis jeg gjorde det på en feminin måde. Det ville jo være fuldstændig forfærdeligt«.

»Jeg havde virkelig meget self disgust og en følelse af at have det ubehageligt hele tiden, fordi jeg var hyperopmærksom på, at jeg havde en penis«, siger hun.

Men det var først senere, at det for alvor gik op for hende, at hun var transkønnet.

Mentalt opslidende

Efter gymnasiet flyttede Silke Juul Dahl til Aarhus med en pigekæreste, hun havde på det tidspunkt.

Silke Juul Dahl havde i begyndelsen af deres forhold fortalt, at hun godt kunne lide at gå klædt som en kvinde. Og da de flyttede til Aarhus, begyndte Silke Juul Dahl at hænge ud med andre queerpersoner på en bar i Aarhus for LGBTQ+-personer. Derfor var hun blevet mere tryg ved at stå ved sin lyst til et feminint udtryk.

Men jo mere Silke Juul Dahl udtrykte sig feminint, jo sværere begyndte kæresten at få det med det.

»Hun sagde, hun støttede mig i det, men hun blev sur, ked af det og mut, hver eneste gang jeg gjorde det«.

Foto: Lars Just

Silke Juul Dahl var samtidig begyndt at uddanne sig til tømrer. Hun kunne godt lide selve arbejdet, men det var mentalt opslidende, fordi hun hele tiden stødte på homofobiske holdninger, og hendes chef ofte talte nedladende til hende.

En kombination af problemerne i forholdet og på arbejdet blev derfor for meget, og Silke Juul Dahl forsøgte igen at tage sit liv. Denne gang ved at tage en overdosis af piller.

»På det tidspunkt var min selvtillid og mit selvværd helt i bund«.

Undervejs fortrød Silke Juul Dahl dog og forsøgte at køre hjem til sin mor. På vejen fik hun det for dårligt og måtte holde ind til siden, hvor der kom en ambulance og hentede hende og kørte hende til udpumpning.

Skyldfølelse over for forældrene

Det andet selvmordsforsøg var et wakeupcall. Derfor droppede Silke Juul Dahl ud af tømreruddannelsen, kæresten og hun slog op, og hun flyttede hjem igen til sine forældre.

Det blev klart for hende, at hun er transkønnet. Derfor henvendte hun sig hos Aalborg Sexologisk Center for at komme i behandling.

Efter et tredje selvmordsforsøg begyndte hun at få antidepressiv medicin, som hjalp hende rigtig meget. Og hjemme hos hendes forældre blev de enige om at tale meget mere om deres følelser.

»Jeg er enebarn, og igennem hele mit liv har jeg følt rigtig meget skyldfølelse over for mine forældre, fordi jeg er transkønnet, har problemer, ikke fik et ordentligt snit i gymnasiet og derfor ikke kunne blive til noget«, siger hun og tilføjer:

»Så jeg havde virkelig svært ved at snakke med mine forældre om de her følelser, fordi jeg ikke rigtig kunne sige andet, end at det gik forfærdeligt«.

Efter at hun begyndte at tale mere med sine forældre, fandt hun ud af, at det var hendes egne forestillinger om forældrenes forventninger, der nagede hende, og deres reelle forventninger.

»På et tidspunkt snakkede jeg med min far, hvor han sagde, at han var en god forælder, hvis jeg blev til mere, end han var blevet til. Jeg troede, at han mente, at jeg skulle have en universitetsuddannelse og blive professor eller sådan noget. Men han mente bare, at jeg skal føle mig tilpas i det arbejde, jeg har, og være glad for det, jeg laver«.

Nu er Silke Juul Dahl 23 år, har færdiggjort en hf og drømmer om at komme til at læse til ingeniør ligesom sin far.

Og Silke Juul Dahls mor har fortalt, at hun måske havde identificeret sig som nonbinær, hvis hun havde været ung i dag. På den måde er de nu kommet endnu tættere på hinanden.