Marie Juncher, 34 år, ekskone til afdøde Ibrahima Gueye, hvis historie hun fortæller på vegne af ham.
»Ibrahima og jeg var egentlig separeret, men vi talte jævnligt sammen. I den sidste tid husker jeg, hvor tynd han var, og hvor svært han havde ved at gå. Alligevel blev han ved med at smile og forsøgte at opmuntre vores datter og mig. Selv dagen før han døde. Jeg var så vred efterfølgende over det forløb, han havde været igennem hos egen læge, men jeg bar også rundt på en del skyldfølelse over, at jeg ikke var der for ham. At han døde helt alene. Jeg så kun Ibrahima de gange, jeg skulle aflevere og hente vores datter. Jeg blev ved med at sige, han skulle tage til lægen, det samme gjorde min far, men hvad jeg ikke vidste dengang var, at han allerede havde henvendt sig til lægen flere gange uden at have fået den rette hjælp«.
»Ibrahima stammer oprindeligt fra Senegal, og hans evne til at snakke dansk var meget begrænset. Han kunne sagtens begå sig i et supermarked og kunne kommunikere med vores datter og venner, men han var ofte nødsaget til at støtte sig til sit engelsk, som også var begrænset. Og da han var hos lægen, var det uden tolk. For han kendte ikke til sine rettigheder«.
»Han tog til lægen første gang 27. november 2019 på grund af feber, utilpashed med grønt opspyt samt hoste igennem syv dage. Lægen havde mistanke om lungebetændelse, og han blev sendt hjem med antibiotika. En uge senere var han forbi lægen igen, fordi han stadig hostede og havde opspyt. Han fik foretaget en undersøgelse, der viste forhøjet infektionstal, og han fik ordineret medicin. Han var hos lægen to gange mere, men ingen af gangene blev han sendt til røntgen«.
