Reaktionen kom bag på Ahmad Hassan.
Det var i slutningen af oktober, og han var til endnu en demonstration i København. Foran Rådhuspladsen var der stillet flere symbolske kister frem med navnene på nogle af de børn, der er blevet dræbt i Gaza.
Pludselig var krigen ikke bag en skærm og flere tusinde kilometer væk, men lige foran Ahmad Hassan. Han faldt til jorden og brød grædende sammen.
»Jeg er selvfølgelig blevet rørt over krigen før, men her kom det meget tæt på. Jeg forestillede mig, at det var mine nevøer«, siger 23-årige Ahmad Hassan.
