Opdateret 1. marts 2025
Jo, far og bedstefar har ret i, at vinteren var noget helt andet i gamle dage
Hvornår sneede du sidst inde..?
Nej, vel — det er ikke rigtig en ting.
Men det var det engang.
Vores vintre var hårdere, koldere, havene omkring os frøs til, og sneen lå så højt, at vi slet ikke kunne åbne vores dør.
...siger bedstefar.
Men hvor ret har han egentlig?
Vi ved, at kloden er blevet varmere, og at den danske vinter overordnet set er blevet mildere, men husker de gamle rigtigt — var der så meget mere frost og sne dengang?
Eller er det bare et par enkelte kolde og mindeværdige år, der har erobret hele hukommelsen..?
Vi har været på datarov hos DMI og vil i det følgende tage dig med på en lille vejrfortælling, der forhåbentlig giver dig nogle aha-oplevelser undervejs. Både i forhold til vinter og sommer.
Nogle grafikker kan tage et øjeblik at loade.
Vi har altså i Danmark — såvel som kloden som helhed — fået det varmere i løbet af de seneste 150 år og i særdeleshed gennem de sidste par årtier.
Ovenstående grafik var gennemsnitstemperaturen i hele år.
I det følgende bryder vi årene op på måneder for at brede billedet lidt ud og vise nogle interessante udviklinger. Både i forhold til vinter og sommer.
Bedstefar har altså som udgangspunkt ret i, at det var meget koldere i gamle dage.
Den koldeste måned siden 1874 var februar 1947, hvor middeltemperaturen lå på -7,1 grader, mens den koldeste dag i Danmark var 8. januar 1982, Her blev der i Thy målt -31,2 grader. Billedet her er fra Kongelundsvej på Amager samme dag.
Udover at kigge på temperaturerne kan man også vurdere vinterene i forhold til hinanden ved at kigge på antal frostdøgn.
Det gør vi nu.
Isbrydere har der ellers været bud efter nogle gange i løbet af de rigtig hårde vintre med mange sammenhængende frostdøgn.
Her er det Grenå-Hundested-færgen, der sidder frosset fast i isen i 1982.
De 100 mennesker ombord fik mad og tobak leveret fra luften, skriver Politikens fotograf Erik Petersen, der fik foreviget øjeblikket.
Isen på havet har tidligere også været et parameter for DMI at måle en vinters hårdhed ud fra, da definitionen på en såkaldt isvinter fra 1923 blev, at mindst én af de danske isbrydere skulle være i aktion og bryde is mindst én dag i løbet af vinteren.
Som på billedet her fra 1954, hvor svenske sømænd står på isen ved deres fastfrosne skib i Øresund.
Metoden med isbryderne havde dog en del mangler, da der dels ikke kunne sammenlignes med tiden før 1923 og så heller ikke tiden efter marts 2013, hvor statsisbryderne Isbjørn, Danbjørn og Thorbjørn blev taget ud af tjeneste.
Beslutningen om at skrotte isbryderne blev taget, da der selv ikke i den hårde vinter i 2009/10 — som faktisk var en slags isvinter — blev brug for isbryderne. Vi har ikke siden haft en lige så hård vinter, og sidst isbryderne var på isen, var vinteren 1995/96.
At DMI ikke længere laver opgørelser over isvintre kan altså både tilskrives en halvdårlig opgørelsesmetode, varmere klima og bedre udstyr, da teknologien har gjort, at moderne skibe selv kan bryde mere is end tidligere.
Men mens der arbejdes på en ny definition på isvinter hos DMI (og det gør der) skal I ikke snydes for en grafik på det materiale, der er tilgængeligt på isvintre.
Ud fra isobservationer og problemer for skibsfarten har DMI opgjort fem vintre i perioden 1907-1923 som isvintre, og eftersom vi ikke har haft større problemer med tilfrosne hav siden 1995/96 ser en isvintergrafik derfor således ud:
Der er altså også i forhold til havisen hold i bedstefars tese om, at ’det var meget koldere i gamle dage’.
DMI har ifølge klimatolog Mikael Scharling endnu ikke samlet historisk data på de såkaldte isdøgn, som er 24 timer under frysepunktet, men vi skal selvfølgelig forbi nedbør og i særdeleshed sneen.
Hos DMI arbejder man med begrebet snedækkedøgn, hvor mindst 50% af Danmark skal være dækket af mindst 0,5 cm sne klokken 8 om morgenen. (Ikke at forveksle med metoden til at kalde en hvid jul — den slutter vi af med)
DMI bruger et korps af 75 ’sneobservatører’ spredt ud over landet til at måle dybden, når sneen er faldet, og dermed være med til at afgøre, om vi kan sætte et kryds mere i snedækkedøgn.
Disse krydser findes der data for tilbage til 1961, og lad os tage en grafik på dem.
Og så er der snestormene.
Som her i vinteren 1978/79, hvor vi fik århundredets snestorm, der rasede over Danmark fra 28. december frem til 4. januar og især var ekstrem på Lolland og Falster, hvor den fik tilnavnet ’Vinterkrigen’.
I forhold til, hvor meget opmærksom snestorme eller blot muligheden for dem ofte får, er det sjovt, at DMI faktisk ikke har officielle tal for, hvor mange af dem, vi har haft gennem årene.
Forklaringen er dog nogenlunde ligetil.
I Danmark er definitionen på en snestorm, at der et sted i landet falder mindst 10 cm. sne over mindre end seks timer, samt at vindhastigheden kommer over 10 meter i sekundet.
Vind måles automatisk hver 10. minut på næsten alle vejrstationer i Danmark, men DMI’s 75 sneobservatører observerer kun snedybden manuelt en gang i døgnet kl. 8 om morgenen. Derfor er det ikke muligt at vide, hvor hurtigt sneen rent faktisk er faldet ude i landet.
Definitionen på snestorm bruges af den grund mest af alt som rettesnor for DMI til at varsle den frem for at konstatere, om den rent faktisk kom — sådan i meteorologisk forstand.
DMI’s folk har dog alligevel gennem tiden markeret i deres opgørelser, når der uden tvivl har været tale om en snestorm såsom starten af 2024 i Nordjylland. Det er dog langt fra et eksakt tal og nok en del lavere end virkeligheden, men det indikerer alligevel, at snestorme i hvert fald ikke forekommer hver vinter.
Ved ganske simpelt at gennemgå rækkerne for ordet ’snestorm’ kommer vi frem til 42 dage siden 1900.
De er fordelt på 24 år siden 1900, så gennemsnitligt er vi altså ude i en snestorm cirka hver femte år.
Hvis man altså kunne stole på DMI’s optegnelser og i øvrigt se bort fra, at snestorme somme tider strækker sig over flere sammenhængende dage, hvilket gør den slags gennemsnitsudregninger højst uvidenskabelige.
Men med alle mulige forbehold får du her de 42 snestormsdage i en slags grafik alligevel.
Frekvensen af snestorme siger intet om vintrenes generelle hårdhed, og derfor er det forståeligt nok, at man hos DMI ikke bruger så mange kræfter på at forsøge at registrere dem. De er jo blot resultatet af et tilfældigt sammenfald af kulde, nedbør og vind.
De varmere temperaturer og færre frostdøgn betyder til gengæld generelt mildere vintre, men ikke mindre nedbør. Tværtimod.
Det falder bare som regn, for varmere klima giver mere nedbør. Varm luft kan nemlig rumme mere vanddamp end kølig luft.
Det betyder for vintrene, at de bliver vådere og for somrene, at der kommer flere kraftige byger og skybrud, som kan forårsage oversvømmelser.
Den årlige mængde nedbør siden 1874 ser således ud:
Det var vejret.
Som godt kan se lidt sort ud eller i hvert fald mindre og mindre hvidt, men klimatolog hos DMI Mikael Scharling aflyser på trods af det hele på ingen måde vinteren.
»Det er tydeligt, at vintrene i Danmark i gennemsnit er blevet mildere, vådere og kortere med færre snedækkedage, men det betyder ikke, at vi aldrig mere kan få en hård vinter som trillingevintrene i 1940’erne eller 1980’erne eller de to relativt kolde vintre så sent som i 2009/2010 og 2010/2011«, siger Mikael Scharling.
»Klassiske vintre med lange perioder med klingende frost og snedækkede landskaber vil bare blive mere og mere sjældne og det generelle vintervejr i Danmark mere og mere gråt og vådt».