Sådan skete Nordic Waste-jordskreddet – og så galt kan det gå
Det begyndte med en produktion af særligt let ler syd for Randers. Det er endt med en stor risiko for Danmarks måske største miljøkatastrofe. Her kan du se, hvad der er sket – og hvad der kan ske, foldet ud i fire forskellige scenarier.
Det tegner til at blive en af de største miljøkatastrofer i Danmark nogensinde, hvis ikke den største: 3 millioner kubikmeter forurenet jord glider i slowmotion ned ad et jysk bakkedrag og truer med at ødelægge det lokale vandmiljø og begrave en nærliggende landsby. En sag, der var et lokalt anliggende, men nu er blevet et nationalt ditto.
Men hvordan kunne ulykken ske, og hvad kan konsekvenserne blive?
Det har vi forsøgt at få et overblik over på baggrund af tekniske rapporter, ekspertinterviews og avisarkiver. Læs med her, og bliv klogere på, hvad hele sagen handler om.
Forhistorien, 1. del:
Sikke noget herligt ler!
I Ølst Bakker syd for Randers er jordbunden fuld af såkaldt plastisk ler. Det er der ganske meget af i store dele af Jylland, men ved Ølst ligger et massivt og tykt lag helt oppe ved overfladen.
Plastisk ler er notorisk ustabilt og derfor ikke godt at bygge på. Det kan ligge stabilt i årtier og så pludselig reagere, hvis for eksempel en våd vinter efterfølges af en tør sommer.
Men det er også utrolig velegnet til en helt særlig type lette lerprodukter – isolering, klinker og urtepottekugler, for eksempel. Så i 1953 blev der ved Ølst Bakker anlagt en lergrav og en fabrik til produktion af leca (light expanded clay aggregates).
Da den mest velegnede ler var sluppet op, og industrieventyret var slut, var der gravet et næsten 40 meter dybt hul i bakkeskråningen sydvest for Ølst.
Forhistorien, 2. del:
Et utrolig praktisk hul
Hullet i bakkeskråningen var i bunden stadig foret med en tyk lerpude. Og det betød, at hvis man for eksempel hældte noget ned i hullet, ville det ikke kunne trænge ned i grundvandet. Naturen og menneskelig aktivitet havde skabt noget, der lignede en perfekt vandtæt skål.
Så i 2018 åbnede jordrensningsvirksomheden Nordic Waste dørene. Den tilbød mod betaling at tage imod let eller svært forurenet jord, som kunne parkeres i hullet og oprenses.
Det var store mængder: Frem til slutningen af 2023 blev der fyldt anslået 2,5 millioner m3 forurenet jord, havneslam, sand fra minkgrave og meget mere i hullet. I gennemsnit ville det omtrent svare til, at der hvert 20. minut i fem år, døgnet rundt, ankom en fyldt lastbil med 39 tons til anlægget.
Det er uklart, hvor meget af det der er blevet oprenset.
Forhistorien, 3. del:
Katastrofen
Plastisk ler er ustabilt, og det bliver mere ustabilt af vand, fordi overfladelaget har let ved at opsuge og afgive vand – leret er som sådan vandtæt, men man kan sige, at overfladen konstant bobler. Så der har været mange små bevægelser og små skred i jordunderlaget.
I oktober 2023, midt i et vådt efterår, begyndte jorden for alvor at skride. Årsagen er ikke fuldt belyst, men jorden svulmede op, og vandet reagerede med lerpudens overflade; hele puden begyndte at rykke på sig.
Flere forsøg på at stabilisere jorden og bygge en dæmning slog fejl, og 19. december opgav Nordic Waste kampen og overlod scenen til kommunen. Nu trues både Alling Å (som er blevet lagt i rør) og den nærliggende landsby Ølst.
Her er hvor godt – og hvor galt – det kan gå
Omkring 3 millioner m3 forurenet jord - 2,5 millioner m3 opfyldsjord og 0,5 millioner m3 af jordunderlaget - begyndte 19. december 2023 at glide ned ad bakken fra Nordic Waste og ud over en gammel landevej mellem Randers og Aarhus med en hastighed af nogle meter i døgnet.
Rådgivningsfirmaet Cowi har i en rapport for Randers Kommune skitseret fire eksempler på, hvad der vil kunne ske. Konsekvenserne afhænger af, hvor meget der ender med at flyde ud over landskabet, og om det lykkes at styre eller stoppe det.
Hvis man kan kontrollere jordskreddet
Ved brug af tunge maskiner inddæmmes den udflydende jord til det lave område omkring Gl. Århusvej. Der bruges bl.a. kalk til at stabilisere jorden. Samtidig bremses skreddet inde på Nordic Wastes område ved at inddæmme og komprimere jorden.
I så fald kan jordskreddet sandsynligvis begrænses, når mellem 0,7 og 1,5 millioner kubikmeter er flydt ud.
Scenarie 1
Så meget flyder ud: 0,7 mio. m3 jord.
Den udflydende jord bremses af jordflytning med tunge maskiner. Jorden ender i et område, der strækker sig på begge sider af Gl. Århusvej. Mod nord og syd anlægges skråninger med en hældning på ca. 10 procent, der bremser jorden.
Med tiden kan Gl. Århusvej måske retableres oven på området. Ølst reddes.
Scenarie 2
Så meget flyder ud: 1,5 mio. m3 jord
Den ekstra jordmængde dirigeres sydpå. Jorden ender i et område, der strækker sig på begge sider af Gl. Århusvej. Også her anlægges skråninger med en hældning på 10 procent mod nord og syd.
Med tiden kan Gl. Århusvej måske retableres oven på området. Ølst reddes.
Hvis man ikke kontrollerer jordskreddet:
Her vil jorden formentlig bevæge sig op mod Ølst by med en hastighed på ca. 0,1 meter i timen eller ca. 70 meter om måneden.
Scenarie 3
Så meget flyder ud: 1 mio. m3 jord
Jorden glider ned i lavområdet langs Gl. Århusvej og flyder især mod nord. Store dele af Ølst by ender med at blive begravet. De sydøstligste bygninger i byen vil blive dækket af omtrent 5 meter jord.
Scenarie 4
Så meget flyder ud: 2 mio. m3 jord
Jorden glider ned i lavområdet langs Gl. Århusvej og flyder mod nord. I hele området vil jorden ligge 2,5 meter højere end i Scenarie 3, og næsten hele Ølst by bliver begravet.
Kolofon
Tekst: Adam Hannestad
Foto: Finn Frandsen
Grafik: Jens Mørch
Animationer og visuel tilrettelæggelse: Tomas Østergren
Redaktør: Kathrine Rossau