Selskabet Nordic Waste indgiver konkursbegæring. Det oplyser selskabet i en pressemeddelelse.
Jordrensningsfirmaet har fået påbud af Miljøstyrelsen om at »afværge foranstaltninger og sikre miljøet« samt at stille økonomisk garanti for oprydningsarbejdet på firmaets grund, hvor millioner af ton af forurenet jord truer med at løbe ud i Alling Å og videre ud i Randers Fjord. I værste tilfælde risikerer landsbyen Ølst ifølge en rapport fra det rådgivende ingeniørfirma Cowi at blive begravet i forurenet jord.
»Desværre har jordskreddet nået et omfang, som gør, at vi som virksomhed ikke er i stand til at løfte opgaven med at bekæmpe det. Det er derfor ikke praktisk muligt for os at leve op til påbuddet om at overtage det videre arbejde med at stoppe jordskreddet«, siger bestyrelsesformand i Nordic Waste Søren Hansen i en pressemeddelelse.
»Derudover overstiger alene den økonomiske sikkerhedsstillelse i påbuddene langt selskabets økonomiske formåen samt juridiske forpligtelse. Af den grund er vi desværre nødt til at indgive konkursbegæring for Nordic Waste. Konkursen sker bestemt ikke med vores gode vilje, men er en hård og nødvendig beslutning«, hedder det videre.
Nordic Waste havde ifølge seneste årsregnskab en egenkapital på godt 16 millioner kroner, og ifølge føromtalte rapport kan den samlede regning for oprydning løbe op i mere end 2 milliarder kroner.
3 millioner ton jord i skred
Det omfattende jordskred i bakkerne syd for Randers tog fart i begyndelsen af december og har ifølge firmaet »nu antaget en dimension, som ingen kunne have forestillet sig«. Bestyrelsesformanden forklarer, at de naturlige lerlag samt jord – i alt 3 millioner ton – skrider, og betegner situationen som uden fortilfælde.
Bestyrelsesformanden kalder jordskreddet en »reel naturkatastrofe«, som det kan tage helt op til fem år at få bekæmpet, hvis de nuværende nedbørsmængder fortsætter.
Nordic Wastes miljøforsikringer vil indgå i boet, oplyser formanden, der understreger, at »udgifterne til rådgivere og entreprenører til de omfattende afværgeforanstaltninger«, som virksomheden selv har sat i gang, også vil blive betalt. Ifølge pressemeddelelsen er der tale om et betydeligt tocifret millionbeløb.
Men på grund af konkursen stopper Nordic Wastes ansvarsforpligtelse i forhold til sagen, og den bliver ikke overtaget af selskabets ejere.
»For cirka 15 måneder siden blev USTC majoritetsaktionær i Nordic Waste. Da USTC købte sig ind i Nordic Waste, blev virksomheden og de geologiske forhold undersøgt grundigt. En stor velrenommeret miljørådgivningsvirksomhed udførte geologiske undersøgelser på pladsen, og intet pegede hen imod det, vi ser udfolde sig i dag«, forklarer Søren Hansen og fortsætter:
»Heller ikke formelle risikovurderinger med fokus på de geologiske forhold gav grund til bekymring. Derudover tegnede vi miljøforsikring uden særlige forbehold. Det er vores opfattelse, at vi vendte hver en sten i købsprocessen, og vi vurderede i øvrigt virksomheden som en positiv og bæredygtig virksomhed med stort potentiale for genvinding af råstoffer til fordel for miljøet, som en del af en voksende cirkulær økonomi«.
Bag USTC står Danmarks sjetterigeste mand, Torben Østergaard-Nielsen med en formue på næsten 42 milliarder kroner, og dennes to døtre. Men USTC har altså som majoritetsaktionær ikke tænkt sig at betale regningen for oprydningen.
Og det kan ifølge en professor i selskabsret, Søren Friis Hansen, blive ganske svært at komme efter ejerne.
»Når Nordic Waste går konkurs, er det ikke muligt at komme efter aktionærerne«, sagde Søren Friis Hansen fra handelshøjskolen CBS.
Der er mulighed for at gøre ledelsen – direktion og bestyrelse – erstatningsansvarlige efter en konkurs, men det sker sjældent.
»Det kræver, at ledelsen burde have indset, at det var uforsvarligt at drive virksomheden, før jordskreddet begyndte. Det er ikke nok, at vi nu kan se, at det var farligt. Der skal være noget, som indikerer, at ledelsen har vidst, at der er noget galt«, sagde Friis Hansen.
I pressemeddelelsen lægger Nordic Waste da også vægt på, at myndighederne ikke har »indikeret nogen former for risiko eller problematisk drift«.
»Af et enstemmigt byråd i Randers Kommune har vi fået fornyet vores miljøgodkendelse, og vi har fået miljøgodkendelse til udvidelse af vores aktiviteter på pladsen. Derudover har vi i perioden 2019-2023 haft 23 kontrolbesøg, hvor der ikke har været bemærkninger til vores drift«, forklarer Søren Hansen.
Der bliver udpeget en kurator, som skal sikre værdierne i Nordic Waste, så dem, selskabet skylder penge, kan få noget af deres tilgodehavende.
»Det er kurator, som skal vurdere om, der er grundlag for en erstatningssag mod ledelsen. Det bliver op ad bakke at føre en sag, når der har været så mange kontrolbesøg, men i en eventuel sag er det op til domstolene at afgøre om kurator har løftet bevisburden«, siger juraprofessor Søren Friis Hansen.
På trods af det er der efter en måneds intenst arbejde ifølge Cowis rapport blot flyttet 0,3 procent af den jord, som er i skred.
Nordic Waste stoppede arbejdet med at bremse jordskreddet 19. december, indstillede driften i firmaet, og mellem jul og nytår blev de ansatte fyret. Siden er det medarbejdere fra Randers Kommune, der har kæmpet mod jordskreddet i frost og sne, mens Nordic Waste er blevet beskyldt for at stikke af fra opgaven. Kommunen bruger i omegnen af to millioner skatteyderkroner om dagen på opgaven.
»Vi mener, at vi har fulgt de retningslinjer, der har været udstukket fra Randers Kommune. Flere steder er det fremlagt, som om vi stak af fra arbejdet med et minuts varsel, men det kan vi absolut ikke genkende. Via en dygtig og effektiv indsats har Randers Kommune i samarbejde med Miljøministeriet iværksat effektive afværgeforanstaltninger. Vi er taknemmelige for den store indsats, alle involverede har bidraget med«, slutter Søren Hansen.
fortsæt med at læse
