En sommer syntes jeg, at min ene armhule føltes lidt underlig. Øm og sviende.
Måske, tænkte jeg, er det brystkræft. Jeg har alderen. Flere bekendte er ramt. Jeg så det for mig. Diagnose, sygemelding, kemo, det skaldede hoved. Operation, det flade bryst, stråler. Og så en kiste.
Tænk, hvis jeg skulle dø.
Men i det mindste, rislede det gennem mig som et glimt af lys, ville det så ikke gøre noget, at jeg ikke havde været til tandlæge i årevis, fordi jeg var bange. Ja, bare tanken om at skulle til tandlæge gjorde mig bange. Eller et billede af tandlæger og tænder. Folk, der talte om tænder. Rokketænder.
