Gåturen ned ad gangen på Sektion for Filosofi på Københavns Universitet vidner om en klar overvægt af mandlige forskere. 18 ud af 25 for at være præcis. På de små hvide skilte, der hænger ved siden af hvert kontor, er titlerne angivet. Og det er tydeligt, at jo længere op i det akademiske hierarki man kommer, des færre kvinder er der. Blandt de fastansatte – det vil sige lektorer og professorer – er der lige nøjagtig én.
Det er Sabrina Ebbersmeyer.
Hun er for nylig blevet udnævnt til professor som den første kvinde nogensinde på Københavns Universitets filosofiafdeling. Da jeg banker på hendes dør og bliver kaldt ind, står hun ved et hævet skrivebord iført sorte bukser og en mørkerød fløjlsblazer.
Vi sætter os på hver sin side af et rundt bord inde på det spartansk indrettede kontor. Den ene væg er dækket af en reol, hvor bøger, mapper og ringbind fylder hver en hyldecentimeter.
