Op gennem historien har kontrollen over ilden således været en central teknologi for udviklingen af mennesket og livet på Jorden. I dag er det for mennesker bosat i vestlige lande ikke livsnødvendigt at lave bål, men vi gør det alligevel.
Teorierne om, hvorfor mennesket bliver ved med at stirre ind i flammerne, er mange. Nogle går på, at vi via vores arvemateriale er disponeret for det. Andre peger på, at det kun er moderne vestlige mennesker, der er tiltrukket af ilden, fordi vi ikke lærer at beherske den som børn og dermed som voksne får en barnlig fascination af bålet. Dertil kommer mere psykologiske teorier om, at når vi sidder ved bålet, lader vi vores hårdt pressede hjerne slappe af. Vi skifter fra hjernetrættende målrettet opmærksomhed til at være opslugte og lade tankerne fare, hvorhen de vil. Vi holder fri fra os selv.
