Kristian Jersing har firmaet Bål med Bare Næver, hvor han blandt andet foredrager om ild historisk set og lærer kursister at tænde bål efter historiske metoder: med flintesten, med ildstål og med en lighter.
»Da jeg begyndte at interessere mig for det primitive liv, spurgte jeg andre, hvordan de lavede bål, og det gik op for mig, at der ikke rigtig var nogen, der vidste noget. Så jeg gik i gang med at researche selv, og så prøvede jeg det af, indtil jeg havde en metode, som altid virker. Når man er ude i vildmarken, skal man altid opføre sig, som om man kun har én chance. Så det skal virke første gang. Går det galt, er det altid menneskets skyld«.
I dag er skoven i Gadevang uden for Hillerød ikke farlig. Den er smuk som et guldaldermaleri. Træerne har stadig den tidlige oktober måneds dybgrønne farver med strejf af gult og rødt. Under grantræerne titter karljohansvampe op, og de tørre nåle i skovbunden dæmper alle lyde og får fodtrin til at fjedre. Lyset falder på mosset, der er næsten selvlysende grønt, stammerne står uendeligt ranke.
Kristian Jersing bevæger sig sikkert og hurtigt rundt mellem dem. Håret skrabet omhyggeligt tilbage, en krop, der er hjemmevant i skoven. Øjne, der hele tiden ser sig omkring. Op, ned, hen, rundt.
