0
Læs nu

Du har ingen ulæste gemte artikler

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til dine gemte artikler, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Valdemar Ren
Foto: Valdemar Ren

Det kom bag på Cecilie Ravn Kirkegaard, hvor hårdt det var at blive mor, og hun oplevede, at det var et stort tabu at sige højt.

Ensomheden sneg sig ind på Cecilie under barslen: »Jeg følte overhovedet ikke, at moderskabet var intuitivt«

Mangel på netværk og støtte gjorde, at Cecilie Ravn Kirkegaard fik en ulykkelig start på forældreskabet.

FOR ABONNENTER

Har du de sidste syv dage været så ulykkelig, at du har grædt?

Ja, det meste af tiden.
Ja, ret tit.
Ja, ved enkelte lejligheder.
Nej, aldrig.

Egentlig skulle Cecilie Ravn Kirkegaard have valgt den første svarmulighed ’Ja, det meste af tiden’, da sundhedsplejersken rutinemæssigt screenede den nybagte mor for fødselsdepression. Men i stedet satte hun kryds ved ’Ja, ved enkelte lejligheder’, for hun orkede ikke endnu en gang at forklare sundhedsplejersken, hvordan følelser af ensomhed, skam og afmagt overmandende hende flere gange dagligt, mens hun var på barsel med sin lille søn.

Sundhedsplejersken var den tredje i rækken af sin slags, fordi familien flyttede kort tid efter fødslen, og fordi sundhedsplejerske nummer to fik et nyt distrikt. De mange skift og nye begyndelser fordrede hverken tryghed eller tillid.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu

Læs mere

Annonce