0
Læs nu

Du har ingen ulæste gemte artikler

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til dine gemte artikler, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Finn Frandsen
Foto: Finn Frandsen

»Jeg nåede ikke at gøre mere, før jeg begyndte at græde af glæde. Jeg sad og krammede den og var helt i chok«

I en tid med klimabevidsthed og kamp mod overforbrug burde det være oplagt at give brugte gaver. Halvdelen af os vil gerne modtage brugte gaver, men kun få giver dem. For brugte gaver skåner klimaet og er ofte billigere, men de koster giveren noget dyrebart, nemlig tid.

FOR ABONNENTER

For fire år siden ønskede Vigga Fischer, som dengang var 11 år, sig kun én ting. Én eneste ting. En Zadig & Voltaire-taske, som »alle pigerne i klassen« havde.

»Jeg skulle bare have den. Men mine forældre var lidt på tværs, de syntes, den var meget dyr. Jeg var ikke specielt gammel, og skulle jeg så have en taske til 3.000 kr.? I december snakkede jeg ikke om andet, jeg sagde: Jeg skal have den, jeg skal have den. De sagde, at den får du slet ikke, og selv om man godt kender sine forældres strategier for at benægte, troede jeg ikke rigtig på det. Men jeg plagede dem, jeg prøvede virkelig at hjernevaske dem«, siger hun.

I december undersøgte hun flere gange det lille rum bag køkkenet, hvor gaverne blev opbevaret. Hun rystede alle pakker i den rigtige størrelse, men kunne ikke finde den.

Juleaften lagde hun mærke til, at der lå en kasse under juletræet til hende, pakket lidt flottere ind end de andre gaver. Den valgte hun selvfølgelig som den første. Hun åbnede pakken og så, at der lå en dustbag med ordene Zadig & Voltaire.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu

Annonce