Uanset om han sidder i Grand Teatrets polstrede stole eller afprøver børnenes macheter i de vestafrikanske kakaoplantager, synes Terry Collingsworth at møde verden med et mildt ansigt og en lidt skæv holdning, nærmest som om han konstant bærer en tung skuldertaske fyldt til randen med sagsakter.
Men de selskaber, som har mødt hans insisterende kamp for arbejderes rettigheder, er ofte sluppet alt andet end mildt igennem processen.
Politiken møder advokaten i København i forbindelse med filmen ’Chokoladekrigen’, hvor dokumentarist Miki Mistrati følger den langstrakte sag mod chokoladegiganterne Nestlé og Cargill. Selv om ’Big Choco’ allerede i 2001 lovede at afskaffe børnearbejde i Elfenbenskysten og Ghana, hvor cirka 65 procent af verdens kakao bliver produceret, er antallet af børn på plantagerne bare steget.
»Som forbruger kan du ikke købe en almindelig chokolade i dit supermarked og være sikker på, at det ikke er børn, der er kidnappet og gjort til slaver, som har høstet kakaobønnerne. Den kakao er i stort set al den chokolade, vi møder til daglig«, siger Terry Collingsworth, som senere i den nærmeste Irma-butik også styrer uden om Fairtrade-mærkede varer. De kan ikke garantere chokolade uden farligt børnearbejde.
