Peer Anker Hansen for nylig troede, han havde fundet et rigtigt godt tilbud på skyr i den lokale Brugs. Men tilbuddet var faktisk ikke særligt godt, selvom prisen var lav, for bøtten med skyr indeholdt ikke de sædvanlige 1.000 gram, men kun 800 gram.
Men der ved køledisken fik han en effektiv demonstration af, hvad shrinkflation er. Shrinkflation kan bedst oversættes til skrumpe-inflation og dækker over det begreb, at man i stedet for at sætte priserne op for samme vare, hvilket vil give inflation, altså at pengene bliver mindre værd, så sælger man mindre af samme vare for samme pris.
Går man i gang med at lede, er listen af produkter, der i løbet af de sidste år er mindre end før, alenlang. Chokoladeplader fra Marabou, der engang vejede 200 gram, vejer nu 150 gram. Der er tre breve Knorr Bearnaise i en kasse, ikke fire. Figenstænger er 30 procent mindre. Juice køber man nu ikke i hele liter, men i 900- eller måske ligefrem 850 ml-flasker. En vanilleis af slagsen, man ville kalde en literis førhen, er nu meget langt fra en liter. Hos Hansens Is er der 725 ml i pakken, hos Premier Is er der 800 ml, og hos Carte D’Or 750 ml. I Rema1000 er både toiletpapir- og køkkenrullerne blevet tre mm kortere. Tag en pakke Tulip-bacon. For ti år siden var der 12 skiver i pakken, så var der 7, og nu er der 6.
Sådan ser shrinkflation ud i supermarkedet, og den er velkendt i detailhandlen, hvis man vil undgå at hæve stykprisen på en vare, men vil have kilo- eller literprisen op, fortæller Flemming Birch fra konsulentfirmaet Birch & Birch, der arbejder med trends i fødevare- og detailbranchen:
