På et kontor i et industriområde lidt uden for Fredericias centrum sidder 32-årige Niklas Andresen og arbejder på et vvs-tilbud til en kunde.
Imens resten af de ansatte i firmaet sidder i et åbent kontorlandskab, sidder Niklas Andresen ved et bord, som er klemt ind på chefens kontor. Chefen er hans far, Stig Andresen. Niklas arbejder i firmaet, men bruger også skrivebordet og farens erfaring til at arbejde på sin kommende afgangseksamen som vvs-installatør til sommer. Ikke fordi der er brug for meget hjælp i skolen: Det går strålende, og han fik 10 ved sidste eksamen. Ud over at dele kontor har de to også boet sammen de seneste tre år.
Det lyder usædvanligt, at en 32-årig, der selv er far til en 6-årig dreng, bor sammen med sine forældre. Men det har været den eneste måde at få hverdagen til at glide på. Og så snart han har færdiggjort sin uddannelse, har han planer om at flyve fra forældrenes kælder igen, forsikrer han.
»Jeg har altid boet i sådan en lille kælder, jeg er jo sådan en høj mand, og jeg er vokset op sådan her«, siger Niklas og krøller ryggen sammen og kigger på sin far. Niklas er typen, der slutter alle sine sætninger med ’ikk’å’ og en kort pause for at sikre sig, at man er med.
