Hvert år klokken 16 på juleaftensdag begynder en tradition, der er så stærk, at den har overlevet anklager om racisme, flow-tv’s faldende popularitet og stort set alle forsøg på fornyelse. ’Disneys Juleshow’ er i mange familier en fast del af juleritualet, og Anders Ands drabelige sneboldkamp med Rip, Rap og Rup og Jesper Fårekyllings skønsang tiltrækker år efter år mere end en million tv-seere.
Og det er ikke tilfældigt, mener landets ledende Disney-forsker.
»Det er blevet en juletradition, der har overlevet tre generationer, og det betyder, at den nu står meget stærkt, fordi tid er en meget afgørende faktor, når det kommer til traditioner«, siger Kirsten Drotner, dr. phil. og professor emerita i medievidenskab ved Institut for Kulturvidenskaber på Syddansk Universitet.
Mens resten af verden for længst har glemt alt om ’Disneys Juleshow’, er showet ligeledes en fast juletradition i Sverige, Norge og Finland. Det er dog ikke de samme udgaver af showet, som de ser. I Sverige er showet eksempelvis bygget op med klip fra Robin Hood, Junglebogen og tyren Ferdinand.
