»I mit eget hoved er jeg meget svær at snyde. Der tog jeg godt nok fejl«

Med sine 22 leveår tilhører Aksel Søndergaard gruppen af digitale indfødte, der er vokset op med fri adgang til internet og sociale medier 24 timer i døgnet.

Alligevel gik han lige i fælden, da digitale bankrøvere sidste år valgte ham som deres næste offer og slap af sted med langt over 20.000 kroner.

»I mit eget hoved er jeg så velbevandret digitalt, at jeg er meget svær at snyde. Der tog jeg godt nok fejl«, siger Aksel Søndergaard.

Hans historie vender vi tilbage til. For han rammer en ny tendens i tiden: Hvor nettets kriminelle tidligere udså sig svage borgere som deres ofre – typisk enlige, ældre kvinder – går de nu lige så målrettet efter yngre årgange.

Omkring 15 procent af de borgere, der bliver udsat for digitale bankrøverier, er under 26 år, viser nye tal fra bankernes brancheforening Finans Danmark.

De finansielle svindel-setupper kan være så gennemført sofistikerede og professionelle, at selv unge borgere køber dem, lyder forklaringen.

Det samme gjorde Aksel Søndergaard.

Den flinke bankrådgiver

Hans mareridt startede egentlig helt udramatisk i januar sidste år, da han modtog en sms fra MobilePay. Den gjorde det klart, at »MobilePay-brugere« også er forpligtede til at overholde hvidvasklovgivningen – og at Aksel Søndergaard derfor skulle bekræfte sine personlige oplysninger over for betalingstjenesten på et vedhæftet link, hvis han ville undgå pludselig at få sin konto lukket ned.

Beskeden gav god mening for Aksel Søndergaard, der på det tidspunkt arbejdede i Tyskland og derfor jævnligt var i kontakt med sit danske pengeinstitut, Ringkøbing Landbobank, og med MobilePay.

Så han trykkede på linket, bekræftede sine oplysninger og tænkte ikke mere over det. Før et par uger senere, da han blev kontaktet af en rådgiver fra Ringkøbing Landbobank, der havde brug for at vide, om Aksel Søndergaard havde trykket på et link fra MobilePay et par uger tidligere og bekræftet sine personlige bankoplysninger.

I så fald var der tale om en falsk sms, der gav digitale svindlere mulighed for at tømme hans netbankkonto.

»Jeg måtte noget skamfuldt og med bange anelser bekræfte, at jeg havde trykket på linket, og så gjaldt det ellers om at få begrænset skaden så hurtigt som muligt, og der kunne den flinke bankrådgiver jo hjælpe mig«, fortæller Aksel Søndergaard.

Heldigvis var det kun mindre beløb, der var stjålet fra kontoen, fortalte bankrådgiveren, men så skete der noget. Midt under samtalen kunne rådgiveren se, at der blev overført større beløb; flere tusinde kroner var på vej ned i de kriminelles lommer.

Nu skulle der handles hurtigt. For at få pengene sikkert tilbage til kontoen, var Aksel Søndergaard nødt til at give bankrådgiveren adgang til sin netbank med MitID.

Svindler ringede fra bankens nummer

Det var næsten en kamp for livet, og det forekom uvirkeligt og absurd, fortæller Aksel Søndergaard, der også nåede at blive mistænksom, inden den flinke bankrådgiver, der i øvrigt præsenterede sig som Nicklas Petersen fra filialen i Esbjerg, pludselig var ude af røret.

»Jeg var rimelig tryg ved bankrådgiveren, for han ringede fra min banks telefonnummer. Så jeg ringede hurtigt tilbage på det samme nummer. Og kom som ventet igennem til min egen bank. Men de kunne bare ikke rigtig finde en bankrådgiver ved navn Nicklas Petersen. Til gengæld kunne banken sige meget klart, at den aldrig kunne finde på at bede mig eller andre kunder godkende ting på MitID«.

Så faldt tiøren. Det var ikke kun sms-beskeden fra MobilePay, der var falsk. Det var bankrådgiveren også.

Da den falske Nicklas Petersen smed røret på og afbrød samtalen, var det nok, fordi der ikke var mere at hente på kontoen – eller fordi Aksel Søndergaard var ved at lugte lunten.

»Vi må forstå, at de stadig flere svindelsager ikke længere handler om, hvor dygtige vi er til at bruge en telefon og en computer, og hvor vante vi er med at bevæge os rundt på nettet. De kriminelle udnytter vores generelle tillid til hinanden og til systemerne. Og det kan ramme alle – uanset alder«, siger Michael Busk-Jepsen, digitaliseringsdirektør i Finans Danmark.

Ifølge bankernes nye tal kommer de unge især galt af sted, når de handler brugt tøj, sko, tasker og andet på digitale platforme som Marketplace, Trendsales eller dba.dk. Det kan også være svindel med forudbetalinger på studieboliger og Airbnb, der rammer de unge, eller forskellige former for falske sms’er.

»Det er min vurdering, at de yngre bankkunder ikke fremstår mere robuste over for svindel end øvrige aldersgrupper«, siger Michael Busk-Jepsen.

Det er også meldingen fra betalingstjenesten Nets, der hvert år håndterer milliarder af transaktioner med betalingskort.

Her er det især udsigten til store gevinster på hurtige investeringer i kryptovaluta og bitcoins, der ser ud til at lokke unge forbrugere på afveje, oplyser Emil Gade, markedsanalytiker i Nets med speciale i digitale svindelsager.

Unge skal ikke være sikre

I 2022 slap netkriminelle af sted med 425 millioner kroner i Danmark, og tallene fra første halvår af 2023 viser, at svindlen fortsat stiger. Derfor har Finans Danmark nedsat en svindel-taskforce, der skal finde løsninger til at bekæmpe digital svindel.

Aksel Søndergaard er sikker på, at mange unge går rundt med en falsk forestilling om, at de ikke falder for digitale svindelnumre.

»Det gjorde jeg i hvert fald. For jeg synes jo selv, jeg er ret velbevandret og godt kendt i det digitale univers. Jeg har også været gamer, så selvfølgelig ville jeg da fange alle svindelsignalerne, tænkte jeg, om det så var den udenlandske dialekt, det ukendte telefonnummer eller linket, der så mærkeligt ud. Der tog jeg fejl«.

Set med Aksel Søndergaards øjne formåede svindlerne i hans sag at skabe et handlingsforløb, der var plausibelt og troværdigt selv for unge med digitale færdigheder.

»Der var ingen tydelige advarselssignaler. Selv det telefonnummer, ’bankrådgiveren’ ringede fra, var faktisk fra min bank, og der blev talt dansk i præcis den tone og stil, man vil forvente af en bankrådgiver«.

Og så er der en pointe mere, mener Aksel Søndergaard, der til daglig passer ingeniørstudiet i Aalborg: nemlig at vi bor i et land, hvor de fleste har stor tillid til autoriteter, til myndigheder og til deres banker.

»Sådan er det f.eks. ikke i Tyskland, hvor jeg har arbejdet. Og det kan de her svindlere jo spille på, samtidig med at de opererer med elementer af tidsnød og akut panik; der skal træffes hurtige beslutninger, uden at man rigtig har tid til at tænke sig om«, siger Aksel Søndergaard, der midt i chokket glæder sig over, at han i sidste ende fik størstedelen af sine penge retur via forsikringen.