0
Læs nu

Du har ingen ulæste gemte artikler

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til dine gemte artikler, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Christian Falck Wolff
Foto: Christian Falck Wolff

Landskabsarkitekten skabte en grøn oase på en gammel parkeringsplads midt i storbyen

Et grønt hegn opsamler luftforurening og støj, mens høje trækroner giver liv og fuglefløjt fra oven. Vi besøger landskabsarkitekt Rasmus Astrup på Frederiksberg og får hans bedste råd til at bringe naturen ind i storbyens små gårdhaver.

FOR ABONNENTER

Villaen, en tidligere kontorejendom, ligger på en af Frederiksbergs store indfaldsveje med meget støj og luftforurening fra biler og busser, der skramler forbi i døgndrift. Den tilhørende have, der for bare tre år siden var en parkeringsplads til otte biler, er i dag omdannet til en grøn oase med plads til dyr, mennesker og planter.

»Havens pointe er, at vi ikke ønsker bare at overleve midt i storbyen, men at leve i og med den«, forklarer Rasmus Astrup, der er landskabsarkitekt og partner i tegnestuen SLA.

»Både privat og i mit arbejdsliv er jeg dybt optaget af at bringe naturen ind i byen på en måde, der giver mest mulig livskvalitet til flest mulig mennesker. Som byrumsdesigner arbejder jeg naturligt med funktion, lækkerhed, at tingene ser fede ud, detaljer, stoflighed og en rumlig komposition. Men naturen tilføjer noget andet og mere, der løfter det samlede billede op i en anden kvalitet. Muligheden for at være sammen med andre mennesker under åben himmel er et andet afgørende element. Derfor var det første, vi gjorde, da vi overtog ejendommen, at bygge vores rosélounge, hvor vi kunne sidde 25 mennesker og drikke rosévin midt i alt byggerodet. Siden har loungen, der ligger, så aftensolen falder ned mellem to højhuse, været vores hjerte i alt fra hyggelige middage til glade teenagefester«.

Hegnet omkring haven er bygget op af tre lag stenuldsplader, der tager en stor del af trafikstøjen fra gaden, og et dække af vedbend, der opsamler kvælstof og renser luften for forurening. Som i en klassisk barokhave er der arbejdet med perspektiv, rumlighed og oplevelser, der styrer øjet. Det tætte dække af grønt slører grænserne og udvider rummet, så haven virker betydelig større, end den er, og buske og træer i forskellig højde bryder hegnets linje. Som et andet rumskabende greb er træerne klippet op, så man kan kigge ind under dem til en grøn skovbund af storkenæb, høstanemoner, bregner, hosta, græsser og andre robuste og spredningsvillige stauder, der passer sig selv og ser flotte ud det meste af året med deres grønne blade, høstfarver eller flotte frøstande.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu

Læs mere

Annonce