0
Læs nu

Du har ingen ulæste gemte artikler

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til dine gemte artikler, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:

43-årig mand er dræbt af skud på Nørrebro

En jævnaldrende kvinde er også ramt, men meldes uden for livsfare.

Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst


En 43-årig mand har mistet livet efter torsdag eftermiddag at være blevet ramt af skud på Nørrebro i København.

Det siger vicepolitiinspektør Lasse Michelsen fra Københavns Politi foran Politigården i København torsdag aften til en række medier. Det skriver Ritzau.

Manden afgik ved døden på stedet.

Derudover blev en 42-årig kvinde også ramt af skud. Hun er uden for livsfare.

Begge personer er danske statsborgere. De er kendt af politiet, lyder det.

Miriam Dalsgaard
Foto: Miriam Dalsgaard

En 43-årig mand har mistet livet efter at være blevet ramt af skud torsdag eftermiddag på Nørrebro i København.

Skuddene faldt i Hans Tavsens Gade lige på hjørnet ved Kapelvej omkring klokken 17.15, og Politikens tidligere journalistpraktikant Louis Dohlmann tilfældigt kom cyklende forbi kort efter.

Miriam Dalsgaard
Foto: Miriam Dalsgaard

En 43-årig mand har mistet livet efter at være blevet ramt af skud torsdag eftermiddag på Nørrebro i København.

»Jeg hørte ikke skuddene, men jeg standsede, fordi jeg kunne se, at der var fyldt med betjente, politibiler, ambulancer og akutlæge. Lige nu kan jeg tælle 11 køretøjer i alt, og der står masser af betjente og taler sammen. Min fornemmelse er, at de to ramte er blevet kørt væk – sikkert på hospitalet«, fortalte Louis Dohlmann til Politiken, mens han stod der.

Miriam Dalsgaard
Foto: Miriam Dalsgaard

En 43-årig mand har mistet livet efter at være blevet ramt af skud torsdag eftermiddag på Nørrebro i København.

Louis Dohlmann var på hjem for at besøge sine forældre på Frederiksberg og skulle krydse Kapelvej, som var spærret af.

»Her er helt stille. Folk står forbavsede og alvorlige og kigger på, og i de tilstødende gader står flere i små grupper og taler sammen«, fortalte han.

En enkelt gerningsmand

Et stort område omkring Hans Tavsens Gade på Nørrebro er fortsat afspærret, og politiet kommer til at blive på stedet i lang tid, sagde vicepolitiinspektøren ifølge Ritzau ved pressemødet torsdag aften.

Miriam Dalsgaard
Foto: Miriam Dalsgaard

En 43-årig mand har mistet livet efter at være blevet ramt af skud torsdag eftermiddag på Nørrebro i København.

Politiet opfordrer alle, der kan have set eller hørt noget, til at henvende sig på telefon 114.

Ifølge politiet er der formentlig kun tale om en enkelt gerningsmand, skriver Ritzau.

Den formodede gerningsmand var iført mørkt tøj og beskrives af politiet som mørk i huden.

Vicepolitiinspektør Lasse Michelsen siger, at han cyklede fra stedet mod Griffenfeldsgade.

I løbet af aftenen vil politiet have øget tilstedeværelse på Nørrebro omkring Hans Tavsens Gade. Det skriver politiet på det sociale medie.

»Blandt andet vil nærpolitiet have cyklende patruljer i området. Hvis du har brug for at tale med politiet, så tag fat i os«, skriver politiet.

Tredje skyderi på en uge

Skudepisoden er den tredje i København i løbet af kort tid. Onsdag aften i sidste uge var der skyderi på Blågårds Plads. Her blev ingen ramt, men allerede mandag sent på eftermiddagen blev der skudt igen – denne gang på Falkoner Allé nær Frederiksberg Centret, hvor en person blev såret.

Miriam Dalsgaard
Foto: Miriam Dalsgaard

I både sagen fra Blågårds Plads og den på Frederiksberg er svenske teenagedrenge efterfølgende blevet anholdt for at stå bag.

Det er for tidligt at lægge os fast på noget. Men vi kigger i den retning

Justitsminister Peter Hummelgaard (S) har varslet et større samarbejde med svensk politi i forbindelse med flere episoder, hvor svenske teenagere er blevet anholdt og sigtet for personfarlig kriminalitet i København.

25 sager med svenske teenagere

Tidligere torsdag meldte justitsministeren ud, at der i alt har været 25 sager med unge kriminelle svenskere siden april.

Politiet mener, at de unge svenske mænd bliver hyret til at komme til Danmark for at begå kriminalitet.

Derfor vil Peter Hummelgaard (S) give dansk politi bedre værktøjer til at læse med på krypterede informationstjenester og mulighed for at bruge ansigtsgenkendelse i efterforskningen af kriminelle grupperinger, der bruger unge svenskere til at begå kriminalitet, sagde han torsdag til Ritzau.

»I en situation, hvor vi kan se en eskalering, hvor svenske børnesoldater bliver hyret til at udføre kriminelle aktiviteter i Danmark af kriminelle bander, så skal vi jo give politiet de værktøjer, de har brug for for at stoppe det«.

Miriam Dalsgaard
Foto: Miriam Dalsgaard

En 43-årig mand har mistet livet efter at være blevet ramt af skud torsdag eftermiddag på Nørrebro i København.

Det skal understreges, at det endnu er uvist, om den aktuelle sag på Nørrebro har relation til den seneste uges andre skyderier, og om svenske teenagere er involveret. Men direkte adspurgt på pressemødet torsdag aften sagde vicepolitiinspektør Lasse Michelsen ifølge Ritzau:

Nils Meilvang/Ritzau Scanpix
Foto: Nils Meilvang/Ritzau Scanpix

Vicepolitiinspektør Lasse Michelsen udtaler sig til pressen om skyderiet på Nørrebro ved et pressemøde på Københavns Politigård.

»Vi kan ikke afvise, at det har relation til den igangværende konflikt i forhold til Sverige. Det er for tidligt at lægge os fast på noget. Men vi kigger i den retning«.

Lasse Michelsen understregede dog samtidig, at politiet efterforsker sagen bredt.

Læs mere:

Annonce