0
Læs nu

Du har ingen ulæste gemte artikler

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til dine gemte artikler, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Jens Dresling
Foto: Jens Dresling

68-årige Erik H. Andersen er bedst kendt under navnet Hejremanden. Først måtte han fortrække fra Frederiksberg Have. Nu skal han også afholde sig fra at fodre hejrerne på pladsen ved Frederiksberg Centret. I stedet skal det ske på ved en lille plæne bag hovedbiblioteket.

Hejremanden og »Danmarks farligste fugl« vækker opstandelse på Frederiksberg

I to årtier har Hejremanden fodret fiskehejrer med små lunser kød. Nu bliver han igen bedt om at flytte sig. Det skaber debat fra borger til borgmester, for det, man mener om den sag, handler om mere end en mand og hans fugle.

FOR ABONNENTER

Det er det lidt, vi ved om ham, der ægger os. Og alt det, vi ikke ved.

Vi er taget ud til Bent Fabricius-Bjerres Plads på Frederiksberg for at finde Hejremanden. I mere end to årtier har manden med det borgerlige navn Erik H. Andersen vakt opsigt med et usædvanligt optrin, der for mange lokale er blevet et lille Frederiksberg-fænomen. Med sit særlige kald tiltrækker han grupper af fiskehejrer og fodrer med små lunser kød de store fugle, som har et vingefang på op mod 2 meter.

Frem til 2020 foregik det i Frederiksberg Have, hvor hejrerne egentlig har hjemme. Men et totalforbud mod fodring i den gamle have har de seneste år fordrevet Hejremanden til menneskemylderet på pladsen mellem Frederiksberg Centret, Copenhagen Business School, hovedbiblioteket og Frederiksberg Gymnasium.

Også her er hans fodring af fuglene nu til debat. Manden selv er ikke at se her denne formiddag. Men fænomenet er på sin vis til stede. Alle kender Hejremanden.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu

Annonce