Målt på telefonen tager det cirka et kvarter at gå fra parkeringspladsen ved Klampenborgvej til Ulvedalene, men i selskab med biolog Vicky Knudsen tager det en times tid at tilbagelægge den kilometers penge, der er til vores destination i Dyrehaven nord for København.
Knap har vi lukket den røde låge bag os, før den landskendte naturformidler med den boblende og smittende energi stopper op første gang for at vise os noget, hun har fået øje på. Sådan fortsætter det.
At gå en tur i skoven med 37-årige Vicky Knudsen er som at se det hele første gang, selv om man gik og troede, at man havde set det meste. Det er ret vidunderligt. Hun tager os med ind i en verden, hvor et rigt udvalg af snegle, døde og levende træer, fugle, insekter og svampe spiller hovedrollerne. Vi mennesker er statister, som kan følge med eller gå glip af det hele.
En flok myrer forsvarer deres territorium og kravler op ad hendes ben. En hind med bulet mave spankulerer hen over skovbundens selvlysende, grønne tæppe og får Vicky Knudsen til at udbryde, at den er »rimelig preggo (gravid, red.)«. En tøndersvamp sidder i to meters højde på en død træstamme og viser sig at være hårdere at slå på end den hule, glatte stamme. En aurorasommerfugl flimrer forbi, og pludselig peger biologen frem på stien. Der er intet at se. Eller hvad?
