Der står en buket blomster uden for Sofie Carsten Nielsens kontor. Nogen har villet lykønske hende for indsatsen med at få bragt de 14 danske børn og deres mødre hjem fra de syriske lejre.
Ved en tilfældighed ligger vores interview dagen efter statsministerens store kovending. Valgperiodens første eksempel på, at støttepartierne sådan for alvor har mandet sig op og leveret et vaskeægte blåt øje til Mette Frederiksen og en ordentlig bule i det, der ellers er hendes varemærke:
Troværdigheden om Socialdemokratiets stramme udlændinge-, rets- og sikkerhedspolitik som en slags centralnøgle til generobringen af partiets førstefødselsret til statsministerposten.
De har kæmpet på den store klinge. Spillet politisk poker, hvor indsatsen undervejs har været trusler om ministerfyringer og valgudskrivelse. Så galt gik det ikke. Børnene og deres mødre skal hjem. Trods Frederiksens gentagne, stramt formulerede budskaber om det modsatte.
