0
Læs nu

Du har ingen ulæste gemte artikler

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til dine gemte artikler, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Claus Bjørn Larsen
Foto: Claus Bjørn Larsen

Kjeld Erik Pedersen, der tidligere har arbejdet på cementfabrikken i baggrunden, Aalborg Portland, giver ikke meget for snakken om klima.

Danskernes paradoksale holdning til klimapolitik illustreres af uenigheden mellem Lene Duus og Kjeld Erik Pedersen i Aalborg Portlands kolonihaver

Mens regeringen er endt i et online stormvejr og anklager om uambitiøs klimapolitik, er beboerne i en kolonihave i Aalborg uenige om, hvad klimapolitik må koste, og om der overhovedet skal gøres noget.

FOR ABONNENTER

Røgen fra den ene af syv højtragende skorstene stryger over den blå morgenhimmel, mens fuglekvidder blender ind med den mekaniske summen fra den enorme fabrik.

»Jeg har vænnet mig til lyden. Jeg hører den slet ikke længere«, siger Lene Duus.

Hun har en af de 30 kolonihaver, der ligger i Haveforeningen Rørdal. En samling haver, der blev anlagt af den store cementfabrik bag træerne, der indrammer haverne. Fabrikken er Aalborg Portland, der stadig ejer jorden og lægger vand til husene på grunden

»Det er jo faktisk ret genialt. Når jeg sidder her, kan jeg jo ikke se fabrikken for alle træerne. Det er, som om jeg er inde i en lille skov«.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu

Læs mere

Annonce