Vinderne i DM i Debat har det med at blive succesfulde politikere

En minister, en partiformand, lokalpolitikere og flere folketingskandidater.

De debatlystne unge, der hvert år duellerer i argumenter i konkurrencen DM i debat, er talentfulde og politisk engagerede mennesker med en politisk sag på hjertet. Og vinderne har det med at sive ind i det politiske system.

Det viser den liste af 11 personer, der har vundet konkurrencen, siden den blev skudt i gang i 2011.

Christian Kock er professor i retorik og tidligere dommer ved DM i Debat, og han peger på, at debatkonkurrencen ofte fører succesrige politikere med sig.

»Det er i høj grad kommende politikere, der vinder konkurrencen«, siger han.

»Mange af dem er opflasket i ungdomspartierne og har klaret sig godt der. De er meget dygtige og kan levere et argument overbevisende, som man som borger kan bruge til noget«.

Blandt de tidligere vindere er blandt andet beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard (S), partileder for Liberal Alliance Alex Vanopslagh og Morten Dahlin, som er folketingsmedlem og integrationsordfører for Venstre. Og dertil kan man finde en håndfuld byrådsmedlemmer og folketingskandidater på vinderlisten.

Med andre ord er en sejr ved debatkonkurrencen altså en god indikator på, at man kan gøre sig forhåbninger om en solid karriere i de politiske kredse. Og derfor er der også en god chance for, at vi vil se meget til den unge debattør, der kan kalde sig danmarksmester i debat efter finaledebatten 18. juni, som afholdes på Politikens Store Scene på Folkemødet.

Indignation som drivkraft

I 2011 kunne den daværende 28-årige formand for Danmarks Socialdemokratisk Ungdom, Peter Hummelgaard, kalde sig for danmarksmester i debat.

Den nuværende beskæftigelsesminister var oppe imod senere politiske profiler som VU-formanden Jakob Engel-Schmidt (tidligere folketingsmedlem for Venstre og nuværende sekretariatsleder for Moderaterne) og Rosa Lund fra Socialistisk Ungdomsfront, der i dag er en central profil for Enhedslisten.

Vinderen blev af dommerne rost for sin »blikkenslagertenor« og store patos.

»Han kan læse op af telefonbogen, og det vil stadig lyde som en 1. maj-tale«, sagde dommer og tidligere lederskribent på Politiken Kristian Madsen.

Selv om ministeren er glad for at kunne kalde sig for den første vinder af danmarksmesterskabet i debat, siger han, at der er stor forskel på nutidens konkurrence og den debatkonkurrence, han deltog i, hvor han som formand Danmarks Socialdemokratiske Ungdom kvalificerede sig direkte til konkurrencen.

»I dag er det jo et hårdere udskilningsløb, hvor der er heats inden folkemødet og langt flere deltagere«, siger han og tilføjer:

»Det er jo lidt det samme, som at Uruguay kan sige, at de var den første vinder af VM, ikke? Det var dengang, hvor fodbolden var en brun læderbold, og der kun var otte hold med«.

Peter Hummelgaard fortæller, at hans politiske interesse og debatgen blev vakt »i køkkenet hos min mormor og morfar«.

»Jeg tilbragte en meget stor del af min barndom hjemme hos dem, og min morfar var flymekaniker i lufthavnen og meget aktivt medlem af Dansk Metal, meget politisk interesseret og vakt uden egentlig selv at være aktiv nogle steder ud over i sin fagforening, og det tror jeg betød, at jeg fra en meget ung alder diskuterede meget med ham«, siger han og tilføjer:

»Og så er det jo klart, at en kombination af nysgerrighed efter substans og så selvfølgelig meget klare holdninger om uretfærdigheder i samfundet er jo noget, der vækker debatlysten overalt, hvor man kommer hen«.

Han siger, at han allerede dengang var vant til at sætte sig selv og sine politiske på spil i den offentlige debat, men at konkurrencen gav ham nogle redskaber, han kunne tage med sig i sin politiske karriere.

»Jeg tror, det var første gang – af de gange jeg havde været til politiske debatter – hvor man kunne få noget feedback fra folk, der enten ved noget om retorik eller var politiske iagttagere, og jeg kan da huske, at jeg det var meget interessant at få et blik på sig selv udefra«.

For ham har konkurrencen en demokratisk værdi, fordi »dem, der stiller op, får trænet sig selv og spidset sine argumenter af«.

»Og det er jo også gennem debatten og diskussionen, at vi skal prøve at nå overens til nogle kompromiser. Og hvis du går helt tilbage i den græske historie, så stillede man – selvfølgelig på det tidspunkt de lærde og udpegede – sig i en rundkreds og debatterede, indtil man enten nåede eller ikke nåede frem til en konklusion«.

I hans politiske ungdom var det især økonomisk ulighed, der kunne gøre DSU-formanden harm.

»Der var nogle år efter finanskrisen, hvor der boblede en vrede af uretfærdighed inden i mig, som selvfølgelig også gjorde indignationen så meget desto skarpere, og indignation er jo altid et kraftfuldt brændstof ud i politiske debatter«.

I 2013 vandt Morten Dahlin, der i dag er folketingsmedlem og blandt andet Venstres integrationsordfører, debatturneringen som formand for Venstres Ungdom.

Ligesom Peter Hummelgaard begyndte nogle af hans første diskussioner hjemme omkring middagsbordet.

»Min lillesøster og jeg fik sjældent lov til at komme med en mening uden at blive spurgt til, hvorfor vi mente det, vi gjorde«.

Siden gik han ind i ungdomspolitik, og »særligt diskussionen om personlig frihed« engagerede ham.

»Jeg syntes, at politikerne bestemte for meget, og at danskerne bestemte for lidt over deres eget liv. At man skulle have frihed og dermed også større ansvar for eget liv, det fyldte meget for mig dengang«.

Poetry slam fra ufaglært

Generelt er flere af de tidligere vindere rundet af ungdomspolitikken. Men sidste år blev 24-årige Frederik Enevoldsen kronet som den bedste unge debattør.

»Hvis man selv skal smage den kage, man er med til at bage, så yder man en ekstra indsats«, sagde han fra scenen, og hans stil blev af dommerne sammenlignet med poetry slam.

Ufaglært og med en baggrund som konsulent i Arbejderbevægelsens Ungdom argumenterede han blandt andet for vigtigheden af medarbejderejede virksomheder. I dag er han næstformand i Danmarks Ungdoms Fællesråd, som er med til at afholde konkurrencen, og folketingskandidat for Socialdemokratiet.

»Jeg lærte helt vildt meget. Den første gang jeg deltog i en debat, hvor der var publikum på, det var til DM i Debat. Før det har jeg kun diskuteret i mødelokaler, på brune værtshuse. Og i min vennekreds er det sgu ikke nok at tale med et højt lix-tal og kaste flest statistikker ud af røven. Der betyder det også noget, at det, man siger, er noget, man kan trække på smilebåndet over«.

Han fortæller, at konkurrencen især lærte ham, »hvordan man indtager en scene«.

»At det betyder noget, hvordan man bevæger sig og bruger sin krop, at hvis man bare står stille og muser sig hen i et hjørne og ligner en vibrerende stueplante, så er det bare ikke lige så fængende at se på som publikum. Hvis ikke der er lige så meget bevægelse og liv i ens krop, som der er i ens sprog, så bliver det monotont og kedeligt«.

Det er også et show

Flere af de tidligere vindere kalder debatkonkurrencen for et »show«, og retorikprofessor og tidligere dommer Christian Kock bekræfter, at fremtoning har stor betydning for, om man fremstår som en dygtig debattør.

»Man skal virke engageret, man skal ikke sidde slapt tilbagelænet, men være energisk og engageret i sit kropssprog. Man må gerne bruge fagter, men de skal være præcise, altså ikke bare vifte med armene hele tiden. Man skal bruge dem sparsomt, når de kan illustrere et eller andet, og skal man have en varieret stemmebrug og fremførelse, variere og sætte farten ned for at bruge stemmen til at betone det vigtige«.

Og »det vigtige«, argumentet, skal være i højsædet i debatkonkurrencer, siger Christian Kock. Ellers risikerer konkurrencerne at minde om den amerikanske college- og high school-tradition, som konkurrencen begyndte med, og som retorikprofessoren kalder for »pervers«.

»Det ligner en parodi på debat. Det er noget, der egner sig til, at man kan klare sig på et jurastudium og blive advokat i det amerikanske system. Det er en form for show og 100-meterløb: Jo hurtigere man kan rable en hel masse af og samtidig affeje alt, hvad modparten siger, desto bedre har man gjort det«.

Han kommer med en løftet pegefinger og siger, at stråmænd, at tale udenom og at ignorere eller at »tegne et vrangbillede« modpartens argumenter er blandt de største »uskikke«, som han slog ned på som dommer i konkurrencen.

Og selv om han mener, at debatkonkurrencer er »kunstige«, er det ikke den samme kultur, der er i de danske konkurrencer, siger professoren.

»En debatkonkurrence, hvor man fremelsker relevante kriterier, det er der god mening i – altså det at oplære folk i gode debat, fordi vi har brug for god debat og debatter. Vi har brug for noget, der kan flytte vores mening eller gøre os klogere og få os til at tænke: ’Hold da op, det havde jeg ikke tænkt på, nu mener jeg det modsatte’«.

Hvad er et godt argument?

I DM i Debat duellerer unge debattører i en dyst på ord. Vi har spurgt fire tidligere vindere og en professor i retorik, hvordan man et skruer et godt argument sammen, og hvordan man overbeviser sit publikum.

Frederik Enevoldsen, næstformand for DUF, folketingskandidat for Socialdemokratiet og vinder af DM i Debat 2021

»En debat handler jo først og fremmest om at få empati fra modtagerne, altså fra publikum og dommerne. Og den får man jo dels ved at have nogle værdier og et argument, som giver udtryk for, at man gerne vil en bedre fremtid. Det handler om, at man skal bruge sig selv i debatten og ikke være bange for at have noget på spil og være personlig, trække på egne erfaringer. Så skal det også løse rigtige problemer, for rigtige mennesker. Så det er ikke nok, at det kun handler om en selv, der skal også være nogle strukturer i samfundet, som man har lyst til, skal være anderledes. Og så betyder det jo bare meget, at dem, man debatterer overfor, og publikum kan få dannet sig nogle billeder – så jeg brugte det at tale i billedsprog. Det også skal være interessant for andre end dem, der går op i et eller andet skatteteknisk«.

Peter Hummelgaard (S), beskæftigelsesminister, vinder af DM i Debat 2011

»Det synes jeg er en kombination af velunderbygget fakta og viden kombineret med holdning og for den sags skyld også retning, fordi vi lever jo i en tid, hvor der er ufattelige mange ’synsninger’ og oplevelser af, hvad man føler osv. Og alt det kan jo være rigtigt, men det bliver svage argumenter, hvis ikke de også er underbygget af noget konkret, af en udvikling, en virkelighed eller tal og fakta. Det er den helt rigtige kombination af de ting, som så også skaber et virkefuldt, politisk argument: at koble udviklinger, tendenser med meget jordnære, konkrete oplevelser, man enten selv har haft eller har mødt folk på sin vej, der har kunnet referere, for at billedliggøre den udvikling, som man vil bringe til diskussion«.

Christian Kock, professor i retorik ved Københavns Universitet

»Man skal have ét hovedargument og så gå i dybden med dét. Sige noget som folk ikke ved. Og det hjælper meget, hvis man kan belyse det med et konkret eksempel på: Altså hvis man f.eks. ønsker en bestemt politik eller lovændring, at man så giver et konkret eksempel på, hvorfor det står galt til nu, eller hvordan det kan blive godt, hvis det bliver vedtaget og går i dybden med et eksempel, der virkelig illustrerer det argument. Man skal ikke være bange for at give folk noget information og lære dem noget, som de ikke har hørt før. Den troværdige debattør er ikke en, der prøver at være meget flamboyant eller opfører sig som en entertainer. Det nytter ikke noget, at man betoner det hele: Råber og fægter med armene hele tiden, så bliver det utroværdigt og måske latterligt«.

Morten Dahlin (V), folketingsmedlem og vinder af DM i Debat i 2013

»Det gør en hel del ved et arguments karakter, hvis den, der leverer det, gør det med autenticitet. Det er også derfor, at mange politikere er gode til at bruge personlig erfaring, fordi det giver en form for autenticitet. Og så synes jeg, at et godt argument i virkeligheden er det, der i højere grad tager udgangspunkt i, hvad det er, man gerne vil, i stedet for bare at være et slag eller et stød mod modstanderen. Og det kan være en udfordring i DM i debat, at det er jo ikke DM i argumentation. Det er DM i Debat, og der er stor forskel: Man kan godt være god til at argumentere, men dårlig til at debattere, fordi at debattere handler også om at kunne tage det, modstanderen siger, og replicere på det – og det er ikke nødvendigvis det samme som at være god til at konstruere et godt argument for ens synspunkt«.

Andreas Weidinger (K), lokalpolitiker i Gentofte og vinder af DM i Debat i 2017

»Man har behov for en form for empati. Man er nødt at kunne sætte sig ind i, hvad de andre mener og endnu vigtigere hvorfor de mener det. Hvis man ikke kan det, så får man rigtig svært ved at få den dybde i sin argumentation, som er nødvendig. Nogle gange kalder jeg DM i Debat for DM i Skænderi. Det siger jeg for sjov, men jeg mener, at det ikke bare handler om at have et rationelt argument. Man skal også fremføre sine argumenter på en måde, som publikum synes er underholdende, og som sætter din modstander i en dårlig situation. Nogle deltagere tror, at de bare kan køre gennem konkurrencen på charmen, men det blev tydeligt for mig, at dem som ikke sætter sig grundigt ind i, hvorfor de andre mener det, de gør, ikke kan gå hele vejen i DM i Debat. Det er ikke nok bare at sige, hvad du selv mener. Du skal – helt i dybden – vide, hvad den anden vil sige efter«.