0
Læs nu

Du har ingen ulæste gemte artikler

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til dine gemte artikler, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Jens Dresling
Foto: Jens Dresling

I 2019 gik danskerne til klimavalg, men fik de også en klimaregering?

Siden 2019 har Folketinget vedtaget tre fjerdedele af de reduktioner, der skal til for at leve op til klimamålet. Men særligt to områder halter for alvor efter.

FOR ABONNENTER

»Vi skal gå forrest i kampen mod klimakrisen«.

Sådan lyder det første punkt i det forståelsespapir, som Mette Frederiksen og lederne af de røde støttepartier underskrev i sommeren 2019, og som bragte hende ind i Statsministeriet.

De samme partiledere var få uger for inden gået på gaden sammen med titusindvis af danskere, som op til valget krævede, at Danmark skulle halvere sit klimaaftryk inden 2030. En folkelig bevægelse, som gav grobund for at udråbe Danmarks første klimavalg.

Men hvordan er det så gået med at føre klimapolitik, siden partilederne blandede sig med klimaaktivister i Københavns gader?

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu

Annonce