Siden Lars Løkke Rasmussen i sidste valgkamp tog fusen på sin næstformand, sit parti og resten af Danmark ved at anbefale et regeringssamarbejde mellem Venstre og Socialdemokratiet, har tanken vundet gehør.
I 2019 kom Venstres forhenværende statsminister lidt snigende med det i form af et par forsigtige formuleringer om en SV-regering i bogen ’Befrielsens Øjeblik’. Men det skabte sensationsoverskrifter, at Løkke her sagde, at »der for mig ingen tvivl (er, red.) om, at det er et rigtigt forslag«.
S-formand Mette Frederiksen afviste dengang forslaget kategorisk. Men i den igangværende valgkamp har hun skærpet Løkkes formuleringer med flere længder. Hun brugte i første omgang sin grundlovstale til at åbne diskussionen om en bred regering, men blev hurtigt pandet ned. Måske fordi statsministerens budskab rummede den tvetydighed, at hun samtidig sagde, at allerhelst ville hun køre videre i sin etpartiregering.
Her repræsenterede Frederiksens valgudskrivelse i onsdags et afgørende gearskifte. En regering henover midten er forfremmet til statsministerens plan A. Hendes foretrukne regering. Løkke og de radikale mener nogenlunde det samme, mens Venstre og de konservative igen har sagt blankt nej.
