På Amagerbrogade bevæger biler og busser sig sløvt i novemberlyset. En brummende lyd fra en fejemaskine overdøver småsnak foran en grønthandler, hvor en mand slæber kasser ind. På en shawarmabar taler tre unge mænd om deres ferieplaner. Trivielle scener fra den verden, du og jeg kender.
Men i en gammel, rød murstensbygning trukket tilbage fra færdselsåren fortæller en ung mand i sort tøj en utrolig historie. Hvis den var sand, ville alle være i fare. Historien er fra en anden verden, hvor djævlen styrer menneskeheden mod undergang. Kampen udspiller sig på gaderne, i mandens bolig, under hans ture i nattelivet. Overalt lurer faren, fordi djævlen sætter fælder for at rekruttere. Djævlen har besat tusind mennesker, der prøver at få fat i manden. De er dæmonerne, han kæmper imod. Det er hans mission. Han er midt i tre dages faste for at få dæmonerne væk. Han siger:
»Jeg troede, jeg var sindssyg. Men jeg er ikke sindssyg. I weekenden indså jeg, hvem jeg er. Dæmonerne vil suge min energi. Men den er min. De kan ikke stjæle den. Jeg kan ikke hele mig selv. Jeg kan hele andre. Det er hårdt at have på skuldrene, men det er min opgave. Det er min identitet. I’m the demon slayer«.
Prøv at stoppe et øjeblik. Tænk over, hvordan det er at være fanget i hans verden. Hvor du er overbevist om, at du har set en ny, foruroligende sandhed om alles eksistens. Hvor du er et fintfølende, sansende apparatur, der læser andres skjulte hensigter. Hvor du er jaget af en hemmelig orden med frimurere, der står i ledtog med djævlen. Hvor din opgave er at redde andre med omsorg og kærlighed. Og ingen forstår dig.
