Godt 20 kilometer øst for den græske hovedstad står en statue, der er selve symbolet på legenden om det første maratonløb i historien. Den skal forestille en mand med navnet Pheidippides, der knæler og overbringer en rulle papyrus med et vigtigt budskab til hærførere i Athen. Han bærer skjold, sværd og et klæde omkring livet, og begivenheden daterer sig ifølge myten til omkring år 490 før vor tidsregning, hvor løberen skulle have tilbagelagt de godt 40 kilometer fra byen Marathon nordøst for Athen for at fortælle athenerne, at deres soldater havde sejret i et slag mod en invaderende hær, der gik i land fra øst. Fortællingen lyder, at han i samme øjeblik døde af udmattelse.
Det er denne historie, der er årsagen til, at maratonløb kom på programmet fra de første moderne olympiske lege i 1896 og siden har fået status som den mest ikoniske og barske styrkeprøve, en langdistanceløber kan udsætte sig selv for. Og dermed er historien baggrund for alle de tusindvis af maratonløb, der hvert år afholdes rundt om i verden. Herunder også Copenhagen Marathon, der i år fejrer sit 40-års jubilæum i hovedstadens gader, hvor omkring 10.000 deltagere vil kæmpe sig igennem de 42,195 kilometer inden forløsningen ved målstregen på Islands Brygge.
Der er bare lige et problem, og det problem er årsagen til, at vi har sat arkæolog og passioneret løber Jan Stubbe Østergaard (70 år) stævne i den grønne og frodige vinterhave i Glyptoteket, hvor han har arbejdet i en menneskealder, indtil han gik på pension for to år siden.
»Historien om det første maratonløb er fake news. Den holder simpelthen ikke til en nærmere efterprøvning, og i forskningen er legenden anset for at være opfundet, formentlig fordi den stiller byen Athen og dens borgere i et skarpt og heroisk lys. Athen vinder slaget, en mand løber 40 kilometer i hårdt terræn og falder død om, da han leverer sejrsbudskabet. Det er bare en damn good story, men den holder ikke«, siger Jan Stubbe Østergaard.
