Debatten om det mørke pigesind overser, hvordan institutioner og ungdomskultur forstærker pigernes oplevelse af utilstrækkelighed og valg-angst.
Gymnasiet blev ikke præsenteret som et frirum for dannelse, men som en præpsykiatrisk ventesal
Pigerne har det ikke godt. Debatten om det mørke pigesind’ raser i spalterne og i Deadline, og spørgsmålet ekkoer: Hvorfor står det så galt til med en generation af piger, der statistisk set ejer klasseværelset og dominerer uddannelsesstatistikkerne? Som samfundsfagslærer gennem 15 år interagerer jeg dagligt med den ungdom, som samfundsdebattører og politikere taler om. Min observation fra gulvet er klar: Uddannelsessystemet er i sin iver efter at hjælpe kommet til at institutionalisere mistrivslen. Og pigerne? De knækker under et tredobbelt pres, som vi voksne bærer en stor del af ansvaret for.
1. Det systemiske pres: Velkommen til de potentielt syge
142 kr. for resten af året
Politiken fylder 142 år, og derfor kan du læse og lytte med resten af året for kun 142 kr. Er der en bedre måde at fejre os selv på? Nej, det synes vi heller ikke.
