I spisesalen rejser en af eleverne sig og stiller sig op på sin stol. Alles øjne lurer med forventning på den tætklippede teenager. Alexander Hovmand Hjerpsted sender et genert smil ud over mængden af mennesker. Lærere, forstander, venner og veninder.
De skal synge. Alexander fylder 16 år i dag og står på stolen. Det er en tradition på Gørlev Idrætsefterskole, og de har tilmed lavet deres egen sang, som også er blevet sunget af de tidligere årgange, der hænger på væggen og kigger med. Det generte smil fyldes med glæde, da en blanding af klap, guitarspil og sang overtager rummet.
Efter sommerferien tjekkede 166 elever ind til deres nye liv på Gørlev Idrætsefterskole på Vestsjælland. De har stort set alle sammen været vant til at have en mobiltelefon ved deres side, siden før de var teenagere. Men det er slut nu. Eleverne afleverer deres telefon, når de ankommer. Og de får den først igen efter efterårsferien.
»Det er, fordi vi synes, eleverne skal være til rådighed for deres nye kammerater, uden at det bimler og bamler i lommerne. De skal ikke beskæftige sig med, hvad der sker i Slagelse eller omme bag hallen hjemme i Dalby«, siger Niels Skak Jensen, der er forstander på Gørlev Idrætsefterskole.
På skolen har mobilreglerne været sådan, lige siden en telefon var noget, der gik fra at stå på gangene til at bo i elevernes lommer. Niels Skak Jensen peger på, at mobiltelefonen forhindrer det dannelsesarbejde, som de anser som deres fornemmeste opgave. Det er både fagligt og socialt, at mobiltelefonen opfattes som en hæmsko.
