Mens konger faldt på række, uroen gærede i Europa og det danske fyrstedømme Slesvig var usikkert territorie mellem Danmark og Tyskland, blev danske N.F.S Grundtvig inspireret. Han ville skabe en skole, der midt i denne splittelsens tid skulle styrke den danske følelse og nationale vækkelse. Og da Slesvig var truet af det tyske sprog, var det et oplagt sted at placere den nationaldyrkende skole. Dermed blev den første højskole lagt i Rødding i 1844, hvor ideen med højskoler var noget anderledes, end det vi kender i dag.
I dag tager folk på højskole med afsæt i sig selv for at udvikle sig som individ. Man vil typisk lære sig selv at kende, lære sig selv at blive en del af et fællesskab, udvikle sig indenfor en interesse eller lære at blive klar til en bestemt uddannelse. Men den oprindelige tanke med Grundtvigs højskole tog udgangspunkt i noget helt andet.
»Den oprindelige højskole handlede om national dannelse og personlig myndiggørelse. Man skulle lære at skrive og tale ordentligt dansk, lære den danske historie at kende som led i den nationale dannelse. For mange af eleverne handlede det om få en forståelse af, at vi tilhører en fælles nation, og at vi er et folk. Det er der nok ikke mange højskoleelever, der vil sige om deres højskoleophold i dag«.
Det fortæller Mogens Hemmingsen, formand for Højskolehistorisk Forening og tidligere forstander på Vallekilde Højskole, Danebod Højskole, Seniorhøjskolen Liselund og Idrætshøjskolen i Viborg.
