Beboerne ved heller ikke, hvorfor gangen hedder Barbar. Sådan er det tilsyneladende med så meget her på det 97 år gamle kollegium Studentergården nær Fælledparken i København. Hvert semester flytter nyudklækkede kandidater ud af den trelængede gård, men når først en tradition er introduceret, bliver den som regel boende. En dunk håndsprit ved trappeopgangen, navneskilte på hver brusekabine og en lukket kollegiekiosk vidner dog om, at noget på Studentergården for en gangs skyld har været nødt til at forandre sig.
Imens resten af Danmark skal holde en spytklats afstand til hinanden, er de mere end 20.000 danske kollegiebeboere fortsat nødt til at dele køkken, bad og andre basale faciliteter. Nogle steder kokkererer de i skiftehold, andre steder sprittes alt af flere gange dagligt. På Barbar-gangen kiggede de 12 studerende på hinanden, da statsministeren lukkede samfundet ned, og blev hurtigt enige om at dele smittekæde. Kollegiet er deres hjem, så de så ingen grund til at bekymre sig over forsamlingsforbuddet.
Det betyder, at de er fri for at holde afstand, men også, at de hænger på hinanden næsten 24 timer i døgnet.
For nogle af beboerne har det ubegrænsede samvær været … intenst. Alligevel er de enige om, at der findes få bedre steder at gå i virushi fra omverdenen.
