I slutningen af juli vil det for tusindvis af uddannelsessøgende stå sort på hvidt: Er mit karaktergennemsnit nok til at komme ind på drømmestudiet?
Og netop det system – adgangskvotienten i kvote 1 – er ofte genstand for debat, der igen fik medvind, da en undersøgelse fra Uddannelses- og Forskningsministeriet i oktober viste, at nogle ansøgere, en ud af seks af de adspurgte, ændrede uddannelsesvalg, alene på grund af, at den valgte uddannelse havde en krævede en høj karakter, og at en fjerdedel af gymnasieeleverne har fravalgt fag eller fravalgt at hæve fag for at undgå at trække deres gennemsnit ned. Blandt andet derfor er Uddannelses- og Forskningsministeriet nu i gang med at gå optagelsessystemet efter i sømmene.
Debatten om karakterræset spidser med andre ord til i disse år og har ofte rod i de uddannelser, der tilsyneladende kræver et ekstraordinært højt gennemsnit.
Politiken har gennemgået de højeste adgangskvotienter siden 1979 og deres betydning for optagelsessystemet – fra få år efter indførelsen af adgangskrav på de videregående uddannelser til annonceringen af et nyt optagelsessystem, der ifølge Uddannelsesministeriet skal nedtone karakterens betydning.
