Faste rammer og planer for lærlingene: Virksomheden har hentet inspiration i militæret
Med en lille portion militærisk disciplin og en sirlig plan uddannes lærlinge hos Poul Sejr Nielsen, en vvs- og el-virksomhed. I dag er der tilrettelagt ekstra undervisning for fire nye lærlinge.
Støvet hvirvler rundt i solstrålerne, der falder ind ad den åbne dør til containeren.
Vvs- og elvirksomheden Poul Sejr Nielsen A/S i Birkerød har stillet en container op på parkeringspladsen, hvor deres lærlinge kan få drysset lidt ekstra metalspåner og viden ud over sig. En lærling har fået en boremaskine i hånden og afprøver den på forskelligt materiale på en væg opstillet til lejligheden.
Han og tre andre har uddannelsesdag. Det er en ekstra indsats, virksomheden gør som en del af det såkaldte Akademi, der betegner uddannelsessporet i virksomheden. Annemette Ottesen er som uddannelses- og lærlingeansvarlig ansat til 37 timer om ugen at have fokus på netop det. Ud over at holde uddannelsesdage, hvor lærlingene tages ud af det normale arbejde, er der også fokus på, hvordan de svende, der til dagligt går sammen med lærlingene, lærer fra sig.
»Vi sender vores svende på læresvendekursus, hvor de får redskaber til at håndtere det at have lærlinge, for det er dem, der i sidste ende skal uddanne dem«, siger hun.
Det begyndte som en idé hos virksomhedens servicedirektør, Jonas Bach, en tidligere militærmand, der også har en fortid hos Mærsk.
»Han har noget med sig i forhold til, hvordan man får ting til at køre på skinner, skaber struktur og får folk til at ville gå langt for deres arbejdsplads«, fortæller Annemette Ottesen.
Men først og fremmest handler det om at have med mennesker at gøre, holde en god tone og sørge for, at lærlingene får lærerige opgaver og ikke bare rydder op og henter kaffe.
Struktur og engagement er nøgleord. På skrivebordet på Annemette Ottesens kontor ligger printede Excel-ark. Et er en kalender, hvor uddannelsesdagene er markeret med orange og indeholder ord som ’kommunikation’ og ’økonomi’. Nogle gange tilbringes dagene uden for huset, andre gange – som i dag – i containeren, for der står ’værktøjs- og materialelære’ i feltet.
Famlende forsøg
Containerens ene væg er dækket med værktøj. De fire lærlinge står lænet op ad den modsatte væg, men så tager teenagekroppene afsæt og stimler sammen om dagens underviser og svend, Stig Fernstrøm, da han viser dem et nyt bor.
»Noget, man kan opleve, er, at man ikke altid ved, præcist hvor man skal bore. Så bruger man et søgebor. Kender I sådan et?«, spørger han.
Der er i alt 36 lærlinge i virksomheden, og de er til hverdag fordelt i forskellige afdelinger. En af lærlingene svarer, at i den afdeling, han er i, bruger de søgeboret hver dag. Stig Fernstrøm spørger, om han så har haft problemer med at bruge det.
»Det kan blive skævt«, forsøger lærlingen.
»Ja. Men hvad sker der med overfladen?«.
De andre lærlinge ved heller ikke alt og er på samme niveau
Filip Morgan Friis-Christensen, lærling
Lærlingene forsøger famlende at formulere et svar bag sikkerhedsmaskerne, som de har på for ikke at indånde støvet.
»Det, der kan ske, er, at hvis man bruger det i mursten eller beton, risikerer man at slå en flig af på bagsiden. Det skal vi undgå, da det medfører en reklamation«.
»Men lad os lige prøve det«.
Så stiller de fire lærlinge sig i kø til at afprøve søgeboret.
Det er først i lære, man lærer
Da 22-årige Jonas Sjødahl Sommer har prøvet boret, fortæller han, at de som lærlinge bruger forskelligt værktøj, alt efter hvilken afdeling de er i.
Den 22-årige lærling Jonas Sjødahl Sommer bruger ordet genialt om uddannelsesdagene.
»Så her kan vi lære af hinanden«, siger han.
De fire lærlinge i containeren har kun været i lære i lidt over en måned. Men Jonas Sjødahl Sommer synes allerede, han har lært mere end i det halve år, han havde grundforløb på Hillerød Tekniske Skole.
»Det er først her, man forstår, hvordan tingene rigtig hænger sammen. Og hvis man er i tvivl, kan man bare spørge«.
18-årige Filip Morgan Friis-Christensen er enig og oplever, at hans svend – eller rettere sagt mentor, som det kaldes hos Poul Sejr Nielsen – tager ham alvorligt.
Men når det er sagt, er det også rart at være sammen med andre ligesindede på uddannelsesdagene:
18-årige Filip Morgan Friis-Christensen har tidligere gået på tømreruddannelsen, hvor han var i lære i en mindre virksomhed. Men faget var ikke lige ham.
»De andre lærlinge ved heller ikke alt og er på samme niveau som én selv«, siger Filip Morgan Friis-Christensen.
Han er glad for at være i lære i et stort firma, der har ressourcerne til at gøre en ekstra indsats for lærlingene.
»Der er styr på tingene, og hvis der noget, der ikke fungerer, kan vi gå til Annemette«, siger han.
Lærepladser er meget forskellige
Der kan være stor forskel på, hvordan virksomheder løfter den opgave at have lærlinge, fortæller Henrik Hersom fra Center for Viden om Erhvervsuddannelser, hvor han er forskningsleder på et nyopstartet projekt om læring på lærepladsen.
Det er typisk store virksomheder som Poul Sejr Nielsen, der investerer i fysiske rammer som containeren. Men så kan de mindre virksomheder noget andet.
»Man arbejder tæt sammen i mange små virksomheder, og som lærling kan man få mere ansvar, hvis svenden for eksempel bliver syg. Der vil andre kunne tage over i store virksomheder«, siger Henrik Hersom.
Også tilgangen til læring er forskellig fra virksomhed til virksomhed. Nogle skriver på forhånd detaljerede lister over, hvad lærlingen skal igennem, mens andre har en mere åben tilgang og primært ser på, hvordan eleven bedst lærer.
Store og små virksomheder kan noget forskelligt og passer til forskellige mennesker
Annemette Ottesen, uddannelses- og lærlingeansvarlig
Uanset hvad spiller virksomhederne »en kæmpestor rolle i læringen på erhvervsuddannelser«, siger han. I mange tilfælde foregår to tredjedele af uddannelsen på lærepladsen.
»Der er forskel på, hvor alvorligt man tager sit ansvar som læreplads. Hvis man holder uddannelsesdage for lærlingene, som nogle virksomheder gør som noget ekstra, er det rigtig godt!«, siger Henrik Hersom.
Men der er også en bagside. For han har hørt om flere lærepladser, der ikke synes, lærlingene har lært nok, når de kommer fra skolen, og derfor må give dem et supplement i form af for eksempel uddannelsesdage. Det er noget af det, han med forskningsprojektet gerne vil kigge nærmere på.
Håber at kunne løfte noget sammen
Uddannelsesdagene hos Poul Sejr Nielsen er et supplement til det, lærlingene undervises i på skolen. For på en erhvervsuddannelse er der begrænset tid på skolebænken og tilfælde med mangel på værktøj, der er up to date, siger Annemette Ottesen.
Kan man så være en god læreplads, hvis man ikke gør lige så meget som jer?
»Det kan man sagtens, og langt de fleste lærepladser er jo mindre virksomheder, som løfter en stor del af ansvaret for at tage lærlinge. Store og små virksomheder kan noget forskelligt og passer til forskellige mennesker«, siger hun.
Senere på ugen skal Annemette Ottesen til et møde med nogle andre virksomheder, der også har særligt fokus på uddannelsen af deres lærlinge.
»Vi håber, at vi kan løfte noget sammen og måske tage nogle lærlinge fra små virksomheder med på vores uddannelsesdage på sigt«.
Indstil din underviser – lærer, mester eller svend – til en pris på politiken.dk/indstil.