Kender du en, der underviser med så stor passion for oldtidskundskab, at gymnasieklassen har fået Sokrates som forbillede? Som ser eleven på bageste række i 5.-klassen, der ikke forstår brøkregningen på tavlen? En, der giver et kram, når det hele bliver svært? Eller gør din tid i lære meget sjovere ved at sætte musik på, mens I arbejder?
Sådan en mester har Sune Poulsen, der er i er lære hos tv-tømrer Dennis Lindequist. Som lærling hos ham er der plads til at være et ungt menneske, der går i byen med vennerne og har ondt i hovedet dagen efter. Også når mester lærer fra sig, er der frihed under ansvar.
»Når man arbejder på den måde, bliver man lige så meget venner som kollegaer. Det gør dagligdagen meget sjovere end at gå rundt med høreværn og ikke tale med hinanden«, siger lærling Sune Poulsen.
Nu kan han og alle andre, der kender en dygtig lærer, svend eller mester, hylde dem ved at indstille dem til Politikens Undervisningspris. Der er åbent for indstillinger frem til 21. marts, men gør det allerede nu, hvis du har nogen i tankerne.
To paneler for henholdsvis grundskolerne og ungdomsuddannelserne læser indstillingerne igennem og vurderer, hvem der skal vinde en af de i alt ni priser. Der er en pengesum på højkant, og en del af pengene er øremærket til vindernes arbejdsplads, så den gode undervisning kan styrkes endnu mere.
Et kald
Da John Toldsted, der underviser dansk, religion og oldtidskundskab på Det frie Gymnasium, vandt hovedprisen i gymnasiekategorien sidste år, følte han et fællesskab. Samtidig var han stolt over at være blevet udpeget.
»Når man er lærer, er eleverne på en måde éns arbejdsgiver, og der ingen andre, der ved, hvad der foregår i klasserummet. Jeg føler jo, jeg har et kald, og når eleverne også oplever det og beskriver det, har jeg fået mit svar. Så det er meget motiverende at vinde sådan en pris«, siger han.
Han måtte sige farvel til 3.b, som var blandt dem, der indstillede ham, i sommer. Men han håber, at de tanker, de har gjort sig sammen i timerne, lever videre hos dem.
»De klarer sig bedst, når de glemmer, de skal til eksamen, og kan bruge det, de lærer, i deres eget liv og virkelighed«.
Det praktiske håndelag
Sidste år var der 1.621, der indstillede en underviser. Men da panelet for ungdomsuddannelser læste dem igennem, var bunken for gymnasiale uddannelser noget større end end bunken for erhvervsuddannelser.
Der ærgrer Camilla Hutters, leder af Nationalt Center for Erhvervspædagogik, Københavns Professionshøjskole.
»Vi har brug for, at der kommer fokus på erhvervsuddannelserne, og at det er lige så godt som at vælge en gymnasial uddannelse. Alle kan lære af erhvervsuddannelserne, hvor teori og praksis er knyttet tæt sammen. For uanset om man vælger at blive murer, læge eller journalist, skal man kunne anvende sin læring i praksis«, siger hun.
Hun understreger, at de få indstillinger i kategorien for erhvervsskoler ikke handler om, at undervisningen er dårlig. I stedet kan det skyldes, at rollen som underviser ikke er så klart defineret, men både varetages af undervisere på skoleforløbet og af mestre og svende i de virksomheder, der har lærlinge. Derfor uddeles også særprisen Lærepladsprisen til en mester eller svend for at skabe et godt forløb.
»To tredjedele af en erhvervsuddannelse foregår i lære. Det er en vigtig tid, for der er nogle ting, man ikke kan lære på skolebænken. Med Lærepladsprisen kan dygtige læremestre eller svende inspirere andre virksomheder til, hvordan man kan udvikle sig som læreplads«, siger hun.
Der ikke noget facit for, hvad en god underviser er, og Camilla Hutters appellerer til, at man fortolker det bredt – især på erhvervsuddannelserne.
»Det, der ofte går igen, er, at de indstillede er gode til at formidle deres fag og brænder for det. Men de har også en relation til eleverne, for de synes, det er fedt og vigtigt at være sammen med dem«.
Indstil din underviser – lærer, mester eller svend – på politiken.dk/indstil.
