I Klaus' timer er køn lige meget. Her handler det bare om at bygge
Klaus Krogh Lund-Jørgensen skaber et rum med plads til alle, når han underviser kommende tømrere. Zhun Kung, der er nonbinær transmaskulin, har sjældent mødt så meget respekt som fra ham.
Når et nyt kuld tømrerelever starter på Klaus Krogh Lund-Jørgensens hold på NEXT Uddannelse København, er der én regel.
»Det er vigtigt at være en god kollega. Derfor taler vi pænt og bruger ikke nedsættende sprogbrug om køn og racer«, plejer han at sige.
En af dem, der sad og lyttede på de ord for et halvt år siden var 26-årige Zhun Kung, der bruger pronominerne de/dem. Klaus’ ord gjorde indtryk på dem, fordi de er nonbinær transmaskulin. Det betyder, at man ikke identificerer sig med det køn, man blev tildelt ved fødslen og hverken som mand eller kvinde, men man udtrykker sin maskuline side.
»Jeg havde indstillet mig på, at hvis jeg ville læse til tømrer, så måtte jeg måske finde mig i sexisme«, siger Zhun.
Men Klaus overraskede Zhun. Derfor har de indstillet ham til Politikens Undervisningspris, og han er nu en af de nominerede.
»Han blev en allieret, jeg ikke havde regnet med. Jeg følte mig meget set af Klaus og har sjældent mødt så meget forståelse og respekt som fra ham«, fortæller Zhun.
Håndværkernes filosofi
Zhun Kung er blevet færdig med grundforløbet og skal i lære, mens Klaus har fået et nyt hold på grundforløbet, som i dag skal bygge et tårn.
Når han går rundt blandt eleverne i det store værksted, foregår det med et let bøj i benene og i en mørkeblå skjorte med NEXTs logo på brystet. Bag det mørke skæg former munden de tips og tricks, han har til, hvordan eleverne kan bygge tårnets ben.
»Uanset hvordan I gør det, skal I bare ende med to ens bensæt«, siger han med en københavnsk dialekt og i et roligt toneleje til en af grupperne.
Inden jeg startede, overvejede jeg, om der var nogle kampe, jeg skulle tage som kvinde
Rachel Qvist-Richards, tømrerelev
Den rolige facon har flere af hans nuværende elever, der kun har kendt Klaus i nogle uger, bidt mærke i. Men 30-årige Rachel Qvist-Richards føler, at han har taget godt imod dem.
»Inden jeg startede, overvejede jeg, om der var nogle kampe, jeg skulle tage som kvinde. Men Klaus sætter en god tone, møder en i øjenhøjde og kalder os kollegaer i stedet for elever. Det gør, at man føler sig som en del af et fællesskab«, siger hun.
Rachel og hendes gruppe er også i gang med at finde ud af, hvordan de skal lave deres bensæt. Og netop det med at være fælles om at bygge noget, gør det nemt at skabe et inkluderende miljø, mener Klaus Krogh Lund-Jørgensen.
En dag kom der en studievejleder og fortalte om organisationen Boss Ladies og deres arbejde med at få kvinder ind i håndværksfagene. Så rakte Klaus hånden op og spurgte, om det kun var for kvinder eller alle, der ikke identificerede sig som mænd. Det overraskede Zhun Kung positivt.
»Pragmatismen er håndværkernes filosofi. Det vil sige, at vi behøver ikke at snakke så meget om ideer, identiteter, og alle mulige politiske overbevisninger. Vi har en opgave, som vi skal løse i fællesskab, for man kan ikke bygge noget alene«, siger han.
Og det kan Zhun godt nikke genkendende til. De har tidligere følt, at de skulle bruge »meget krudt på at forklare sig«, som de siger. Men Klaus’ tilgang var helt nede på jorden, og det virkede ikke, som om det betød så meget for ham, at de ikke brugte sit juridiske navn og identificerede sig som nonbinær transmaskulin.
»Det handlede bare om at bygge og udvise hinanden respekt. Det var ikke til diskussion og dermed ikke fremmedgørende«, siger de.
Klaus havde også fordomme
Klaus Krogh Lund-Jørgensen havde også selv fordomme om de elever, han ville møde på tømreruddannelsen, da han fik job på NEXT for ti år siden.
»Det var fordommen omkring, at det var sådan en social skraldespand«, siger han.
Men den fordom blev hurtigt modbevist.
»Tværtimod synes jeg, at det er nogle rigtig handlekraftige mennesker, der går her, som tager et uddannelsesvalg ret tidligt«, siger han.
Og han har lært en hel del af eleverne om alt fra kønsidentiteter til bæredygtighed. Han oprettede faktisk et fag med fokus på bæredygtighed, kort efter han startede med at undervise.
»Eleverne begyndte at sætte spørgsmålstegn ved materialerne, og hvor meget de sviner, og så tænkte jeg, at det er da egentlig rigtigt«, siger han.
Hans fokus på bæredygtighed er også noget af det, som Zhun lægger vægt på i sin indstilling af ham.
Billetten til det gode liv
På den måde føler Zhun sig godt klædt på til at skulle være med til at lave fremtidens bæredygtige byggeri. Men også til at have et bæredygtigt arbejdsliv. I slutningen af grundforløbet blev der på holdet diskuteret, hvordan man håndterer eventuel sexisme på lærepladsen. En samtale, Klaus Krogh Lund-Jørgensen var god til at moderere.
Jeg føler, jeg viser dem billetten til det gode liv
Klaus Krogh Lund-Jørgensen, nomineret til Politikens Undervisningspris
Ifølge Klaus kommer fordommene om den hårde tone på byggepladsen et sted fra, men han mener, at der heldigvis findes overvejende gode arbejdspladser i tømrerfaget.
»Jeg føler, jeg viser dem billetten til det gode liv med et håndgribeligt arbejde, hvor man ikke laver pseudo-arbejde, og hvor man ikke konstant går hjem med dårlig samvittighed over, at man ikke nåede en deadline«, siger han.
Zhun føler også, at de går ind i læretiden med mere mod, end da de startede på uddannelsen.
»Jeg var meget usikker på, om jeg overhovedet kunne save eller slå et søm i. Det, at Klaus skabte et miljø, der var så trygt og omfavnende, gav mig selvtillid til for eksempel at bruge de store maskiner, som ellers kunne virke lidt intimiderende. For jeg vidste, at det ikke ville pege tilbage på nogle fordomme om mig, hvis jeg ikke kunne finde ud af det«, siger de.
Zhun tror også, at Klaus’ trygge læringsmiljø vil gøre en forskel for de arbejdspladser, hans elever kommer ud på, fordi de har lært, »at et godt arbejdsmiljø også handler om det psykiske arbejdsmiljø«.
For den læresætning er også en del af det håndværk, Klaus har lært Zhun og resten af holdet.