0
Læs nu

Du har ingen ulæste gemte artikler

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til dine gemte artikler, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Finn Frandsen
Foto: Finn Frandsen

»Jeg har søgt mod bunden. Der kunne jeg spejle mig. I dem i træningssæt. Dem, der lever af frysepizza og frituremad«

Digter Wilhelm Østergaard betegner sin skoletid som traumatisk. Allerede i 3.-4. klasse stemplede han mentalt ud og hengav sig til sin passion for graffiti og kriminalitet. Nu er han aktuel med sin første digtsamling. Hvorfor formåede folkeskolen aldrig at vække den interesse?

FOR ABONNENTER

Da Wilhelm Østergaard lige var blevet konfirmeret, investerede han de penge, han havde fået i gave, i et videokamera og 100 gram hash. Han havde store planer. Han ville lave film om graffiti, og han ville kickstarte en karriere som hashpusher.

»Det var en måde at udleve det på, jeg brændte for. Det er, som om jeg er født med en fundamental fascination af kriminalitet og gangstere«, konstaterer han.

I dag er Wilhelm Østergaard 33 år og hverken filminstruktør eller hashpusher. Graffitien har han ganske vist dyrket i mange år, men hans fætter sladrede til hans mor, som konfiskerede hashlagret fra sin søns jakkelomme.

Til gengæld kan Wilhelm Østergaard i dag kalde sig digter. Hans debutdigtsamling, ’Din hund rejser på børnebillet’, er netop kommet på gaden med vilde digte om kærlighed, vold, svampetrip og om at rejse til verdens ende.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu

Annonce