»Det skiftende personale er nok det største problem, som ældreplejen står over for. Det er især i hjemmeplejen, man kan risikere at komme ud til nye borgere hver dag. Det går jo ud over borgeren, men også over plejeren, for det giver en utilstrækkelighed, fordi man ikke kan gøre sit arbejde godt nok. Det gør også den ældre utryg. Det betyder meget for dem at have en fast person, der ved, hvad der skal gøres«.
Sådan lyder det fra social- og sundhedshjælperen Gitte Schrøder, der efter 25 års arbejde i de danske daginstitutioner sadlede om og søgte ind på uddannelsen, der kunne sikre hende et job på Plejecentret Hørgården. Men det er ikke kun det skiftende personale, der slider på plejerne. Også folks negative forestillinger om arbejdet plager hende.
»Jeg ville ønske, at omverdenen vidste, hvor godt det faktisk kan være at bo på plejehjem. Vi prøver at komme ud på ture og lave gode ting med beboerne, for det er sådan noget, de kan leve længe på og huske, selv om det kniber med hukommelsen«.
Hun fortæller livligt historier om ture med de ældre ud til hendes campingvogn på halvøen Enø på det sydlige Sjælland, om bankoaftener i fællesrummet og sommerkoncerter i gården. For personalet brænder for at skabe gode minder for de ældre, selv om der ikke altid er tid nok.
