Jeg får pip, hver gang jeg falder over en opskrift, der indeholder ordet ’syndig’. Man kan åbenbart lave alt fra syndig chokoladekage til ditto toast, mørbradgryde, iskaffe og blomkålsrisotto.
Det er da åndssvagt. Synd og mad har ikke noget med hinanden at gøre, og mener man, at man synder, hver gang man spiser noget, der smager godt eller bare indeholder fedt og sukker? Hvis man synes det, så sidder man vist fast i en tænkemåde, der ikke fører til andet end Groundhog Day og hovmodigt sisyfosarbejde.
Det er nærmere synd at sidde fast i at være optaget af sig selv og spilde livet på konstant kaloriekamp. Det er værd at tænke over midt i januars rituelle selvopgør med ’syndige’ kalorier, og her kan man måske lære noget af reformatoren Martin Luther, som vendte sig imod det, protestanter kalder »gerningsretfærdighed«, uagtet om man tror på Gud eller ej.
