Der er nærmest intet tidspunkt, hvor kvindekroppen hyldes mere, end når den er gravid. ’Du stråler jo’, får vordende mødre at vide, når de møder gamle bekendte på gaden, og når de står på bussen, får de ofte en plads. I sidste ende venter fødslen, der også fejres som en kropslig kraftpræstation af presseveer, sammenbidte kæber og lændesmerter, der til sidst gør det hele værd: barnet.
Den nybagte familie katapulteres ind i et nyt liv, hvor der er vendt op og ned på alt det, der plejede at være. Og hvor fokus før var på den gravides runde mave, er det nu barnet, der stjæler scenen.
Men hvad så med mor?
Det spørgsmål stiller Louise Hein Sommer, der er uddannet fysioterapeut med speciale i bækkenbunden. Hun har i sin virksomhed sat fokus på efterfødselskroppen og de gener, der kan følge med, når man har bragt et barn til verden. Hun mener, at det burde være et nationalt anliggende at sørge for, at efterfødselskroppen bliver behandlet på lige fod med den gravide krop.
