I biblen taler man meget om vederstyggeligheder. Den jødiske gud er en streng gud, en gammeltestamentlig gud med temperament og raseri, og for ham er der meget af det israelitterne gør, der er vederstyggeligheder. Som bliver straffet hårdt og nådesløst.
For min far var det moderne Israel også en vederstyggelighed. At være af jødisk afstamning sad dybt i ham; som 11-årig måtte han flygte til Sverige under Anden Verdenskrig, og oplevelsen af at være flygtning var en afgørende identitet hele hans liv.
Men derfra til at være fan af Israel var der for langt. Alt for langt. Ideen om, at jøder også skulle være skraldemænd og taxichauffører i et jødisk land snarere end en slags økonomisk og intellektuel global overklasse, var for meget for min far. Vores familie havde kæmpet sig op gennem læring til at være direktører, redaktører, psykologer og bankfolk. Vi var fuldkommen assimileret i Danmark, og sådan foretrak min far det.
Han besøgte aldrig Israel, og Israel blev derfor ikke en del af min barndom.
