Optimismen ville ingen ende tage, dengang 1990’erne blev til 00’erne.
»It’s a beautiful day«, sang tidens største rockband. Og selv Thomas Helmig var rejst til Californien for at indspille sit niende studiealbum:
»I don’t have to worry about politics / Bunch of tricks / Politics / On a groovy day«, lød aarhusianerens ubekymrede budskab på ’Groovy Day’ fra 1996.
Højkonjunkturen kom til Europa, og inflationen styrtdykkede. Fattig-80’erne var forbi. Nu handlede det om at rejse, at leve og at opleve. Kina var ikke en konkurrerende verdensmagt, men en spændende turistdestination. Oliefelter var ikke ved at smadre fremtiden, de var fascinerende landskaber af muligheder.
